Om at løbe om kap med tiden

Jeg har følt mig lidt bagud på det sidste. Jeg tror egentlig det startede med, at jeg følte at dagene blev byttet om da påsken meldte sin ankomst, og at jeg ikke helt kunne følge med. Tælle rigtigt. Haha. Men som med så meget andet, blev det også sådan at det smittede af på alt andet. Vasketøjsbunken, som aldrig kom bare nogenlunde ned i størrelse. Kalenderen, hvor siderne løb fra mig, og ikke mindst bloggen, som jeg hele tiden var bagud med. Det er så meget sjovere at føle sig ovenpå frem for mast under et tidspres. Men den sidste uge er det vendt.

Lige så stille har jeg fået sat mig ned. Lavet systemer, lagt planer og prioriteret. Og ikke mindst taget mig tiden til at trække stikket. Det har alt sammen gjort, at jeg igen føler mig ovenpå. Næsten lidt foran – på nogle punkter – slet ikke på alle. Og igen bugner min notesbog med idéer til dette lille sted. Fordi jeg har givet det plads, og rum og tid. Og fordi jeg har valgt at prioritere det.