Før jeg poppede min baby, blev jeg ofte drillet med, at jeg havde omarrangeret hele lejligheden, mellem gang mine veninder kom på besøg. Det er ikke helt rigtigt, men måske hver anden gang 😉 Jeg ELSKER at flytte rundt, se tingene fra en ny vinkel, og få det bedste og hyggeligste ud af hvert rum. Og den slags tager mange forsøg hos mig. Dét der i den sammenhæng gør min mand aller mest nervøs er væggene! For indretning kræver en gang imellem huller i de fine hvide vægge herhjemme. Men gode råd er ikke altid dyre, så her kommer et billigt og smart trick, og som er totalt win-win for både mig og min mand!
Dette trick er tyv-stjålet fra min farfar! Han gav mig tricket da de ville pille deres væghængte læselampe ned, hvortil jeg sagde, at så skulle de vel også til at lappe huller i væggen.. “Nej, nej, vi har da hængt dem op med sådan noget tape der kan tages ned igen!” Dét havde jeg aldrig før hørt om. Så jeg gik ned i den lokale boghandel og Silvan – og begge steder havde forskellige varianter af det. Tænk engang! Man klistrer bare tapen på, og hænger det op dér hvor man ønsker det. Et voila! Og hvis (når) man en dag fortryder, så hiver man simpelthen bare i den lille flap – og så er væggen fin igen.
Der er dog to ting, man lige skal være OBS på: Der er en max vægt på klisteret. På mine er de 2kg. Jeg hænger aldrig et billede op i kun ét klistermærke. Hellere et for meget end ét for lidt. Og derudover, så er det afgørende, at der bag på rammen er et fladt stykke, som klisteret kan binde på. Det kan bare være, at selve rammen er bred (og flad) nok til, at klisteret kan sidde dér.
Og som det ses her, går det nærmest i ét med den hvide væg (og her også hvide ramme)! Det var faktisk ret svært at fange på kameraet denne overskyede torsdag. Hvilket jo er et RET godt tegn.
God ophængningslyst!
Ps. Jeg laver altså ingen reklame her – derfor det slørede billede af selve tape-pakken ?
Skriv et svar