• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Uncategorized · 28. februar, 2018

    Ønsketanker ?

    Noget af det jeg synes er mest interessant ved et mere minimalistisk liv, er dens modstand mod overforbruget. Ja, den kan vel næsten ses som en afstandstagen fra (for)brug- og smid væk-kultur? Eller måske (for mit vedkommende) en brug og behold-kultur. Jeg har evigt og altid en løbende ønskeseddel i min kalender. Der er hele tiden ét eller andet jeg jagter eller mangler. I skrivende stund kan jeg ikke sige mig fri af, at mangle et par jeans. Synes jeg. (Editors note: det gør jeg ikke længere, de er blevet købt siden jeg skrev udkastet til dette indlæg..) Men måske jeg så skal smide nogle andre ud, hvis det er fordi der er et særligt par jeg mangler? Jeg mener, hvorfor skal man eje så meget? Jeg oplever det jo så befriende at smide være på ferie, hvor jeg skal få det til at fungere med det udvalgte jeg har med mig.

    Jeg kan virkelig godt lide filosofien om, at vi skal være tilfredse i dét vi har, og ikke bare ville udvide hele tiden. Den uendelige ønskeseddel, og optælning af, hvornår man har råd til hvad. Det er jo en HELT helt fjollet jagt, hvis det er en jagt uden ende. For mig giver det (nu) bedre mening at udvælge de helt bestemte ting, som gør mig glad, og tilfreds i mit hjem. I mit liv.

    Ja. Og i dét lys trækker min minimalisme-proces (Haha. Kan man kalde det dét? Undskyld mig, jeg er træt med træt efter en lang lang arbejdsdag ? )  altså endnu mere ud. Jeg mener: I mit forsøg på at skære ned og rydde ud, opdager jeg jo også visse ting og sager som jeg mangler. Og brændende ønsker mig. Det er ikke direkte modstridende i mit hovede. Eksempelvis har vi to bordlamper stående, som jeg ikke vitterligt holder af, men de udgør tilsammen funktionen af den standerlampe som jeg i flere år har ledt efter. Og det er vel ikke dumt eller fjollet så at skifte de to ud med én virkelig ønsket lampe? Ikke for mig i al fald.

    I lyset deraf, er der forskellige ting, som jeg lige nu går og drømmer om:

    1) Stolbjerg toilettaske (kaldet infinity bag) – fordi den først og fremmest bare er SÅ smuk. Og derudover er den også praktisk smart, og ikke kun på ferie. Det er faktisk svært at have styr og orden på make-up og diverse hår-dims på et lille badeværelse. Med denne kunne jeg også have den hængende fast på vores badeværelse, og i en fart også tage det hele med på farten. Smart!

    2) Lad os lige tale LIDT om vejret, og hvorfor man ikke laver halsedisser til voksne? Jeg mener, hvorfor er det ikke allerede en trend? Højhalsede trøjer er jo drøn smarte (i følge mig, men hvad ved jeg), og derudover så er der jo ingen halstørklæder (som jeg har kendt), som holder helt tæt.. Der er altid et lille hul, hvor den iskolde vind kan fise ind..

    3) De før omtalte Jeans fra Selected Femme. Need I say more?

    4) Og så fordi det er forår I MORGEN. Blev der sagt! Og dertil hører altså sneakers. De gamle jeg havde gik jeg i lige til der var hul ved storetåen. Så.. Det er faktisk et reelt behov, jo.. ?

    5) Dette er altså SLET ikke først på listen. Jeg er ikke sikker på den overhovedet kommer på listen, for den udgør ikke et HELT reelt behov. Men… Suk. Taler billedet ikke for sig selv? Det er en pholc lampe ved navn Mobile Pendant 100.. Vores spisebordslampe har været en tro følgesvend siden jeg boede hjemme, og jeg synes ikke så godt om den mere, men denne lampe kunne også gå i et nyt soveværelse en dag. Alle steder kunne den gå. Jeg synes den er smuk. Sådan helt vildt.

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip til håndklæder/viskestykker

    LÆS OGSÅ

    • Lidt om røv og nøgler
    • Landet. Lige her.
    • Når det hele føles som en vægtskål…Når det hele føles som en vægtskål…

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in