Når jeg glemmer dét, jeg aller helst vil huske..

I forgårs udgav jeg en omgang tips til (før) ferien. En omgang, som jeg længe har gået og tænkt over. Men ligesom, når jeg pakker til en ferie, kom jeg “efter afgang” ofte i tanke om, at jeg havde glemt noget meget vigtigt. Også sådan var det i tirsdags. Jeg tror faktisk, at jeg glemte mit vigtigste og rarest sommertip…

Det efterladte tip handler om at pakke et sengetæppe og tage det med på sommertur. De store (særligt de vatterede og bløde slags) gør sig nemlig usædvanlig godt til strandture, skovture og picnics. Deres store, bløde, varme og ja.. rummelige natur gør dem oplagte og meget perfekte til mange sommerudflugter.

Min forglemmelse har jeg gået og tænkt lidt over i går og i dag. For godt nok er tippet “bare” et praktisk tip. Et tip om, hvordan man (særligt i disse corona-tider) kan samles udendørs, men på ‘hjemlig’ grund. Men måske denne betydning også kan overføres i betydning? Måske et sengetæppe under armen gør sig godt på så mange andre planer? Måske det netop er godt i ferien at huske at sætte sig blødt og godt til rette? Måske det hører ferien og opladningstiden til at tage det mest hjemlige, rare og trygge med under armen og ud i det blå? Måske det gør godt at sidde blødt og rart og sammen med mennesker, man holder af (og har savnet)? Måske det gør godt at pakke sig selv lidt ind i vat, når nu sommeren og ferierne kommer over os?

Jeg glemmer i al fald selv ofte at “passe på mig selv”. At tage mig tid til at omslutte mig selv med et godt og varmt tæppe. Måske min forglemmelse er blevet større efter, at jeg selv er blevet mor? Fokus og hukommelsen er i al fald røget et andet sted hen. Men jeg vil virkelig ikke glemme et stort vatteret sengetæppe denne ferie. Afskærme mig lidt mod den jord, som til tider kan føles lidt hård og kold. Jeg vil gerne sidde lidt stille og få en vattæppekrammer. Uden anden agenda end bare at være. Stille. Mens jeg snuser sommerens ro og opladende bobbel ind.

Hvad mon du håber at huske aller mest denne sommer?

// S