• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    fredagsfif · 23. marts, 2018

    Mandag, tirsdag, fredag…

    Så blev det fredag. Men det var jo mandag i går, var det ikke?

    Hold fast på hat og briller, ugen er gået stærkt. Jeg forstår faktisk ikke helt at det er fredag. Og i dag går langt de fleste mennesker på påskeferie. Jeg mener, var det ikke lige vinterferie? I virkeligheden ser jeg det som enormt priviligeret at have det sådan. For det betyder jo, at jeg både har haft massere at rette min fokus mod, og at jeg har lavet en masse sjovt. I ved, en masse, hvor jeg ikke har kigget på uret og tænkt “hvornår kan jeg tillade mig at gå”. Sådan kan jeg faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det. Og det synes jeg en virkelig positiv ting.

    Når det så er sagt, glæder jeg mig også til at sætte tempoet lidt ned i påsken. Det kan faktisk godt være lidt svært at følge med, når alt går stærkt, sjovt og fokuseret. Jeg glæder mig til at bruge tid på alt og ingenting. Jeg glæder mig til at være med familie, som det er alt for længe siden vi har set, og ikke mindst spise god god mad. For én som elsker både fisk og ost, så er påsken altså en fest 🙂 Haha.

    Hvis I har lidt luft i kalenderen, kunne det være at du fik lyst til at prøve én af følgende fredagsfif, som jeg har tænkt mig:

    • Lave (og spise, naturligvis) en gammeldags ret.
      For nylig så jeg Ricco Wichmann poste et billede af klassiske krebinetter på Instagram. (Kender I i øvrigt ham? Han er ret sjov, synes jeg.) Siden jeg så hans post, havde jeg usandsynlig stor lyst til netop krebinetter. Smør- og raspstegte, som de er bedst. Heldigvis er jeg godt gift, og min mand lavede det derfor til mig i løbet af ugen. (Han ved, jeg ville brænde det på, så al den gode rasp ville falde af.) Ej, det var næsten bedre end jeg huskede det! Jeg kunne spise det igen i morgen. Hvor har vi mange gode gamle retter, som man pludselig kan glemme. Det er en skam. Og hvor er det dejligt vi så kan minde hinanden om dem 🙂
    • Lav påskeæg (og stay tuned herinde i weekenden.)
      Jeg har i et par uger haft planer om at lave mine egne påskeæg til påskeoppyntning, men som nævnt, har jeg ikke helt kunne forstå, hvor hurtigt tiden er gået. Og nu er påsken her jo. Lige om lidt i al fald. Så min ambition er, at vise jer mit bud på pustede påskeæg i weekenden! (Nu har jeg sagt det højt, så fanger bordet 😉 )
    • Og i samme ombæring, så håber jeg, at jeg i weekenden får tid til at læse blogs. Ej, hvor jeg dog har forsømt at læse med alle de steder, jeg holder af at gøre det. Noget er dog ikke gået min næse forbi (apropos ovenstående);  søde Christina Dueholm har lavet en rigtig fin video, hvor hun viser, hvordan man kan dekorere påskeæg med blomster.  Så hvis ikke du har tålmodighed til at vente på mit bud, så tjek den fine video ud med guiden til blomsterpåskeæg. Jeg fik helt lyst til at gøre hende kunsten efter!
    • Se “Fuckbois” eller “De perfekte piger“.
      Jeg fornemmer, at de to serier er noget man skal se, hvis man gerne vil kunne være med i den almene snak om ‘ungdommen nu til dags’. Haha. Lød jeg ikke lige gammel dér? Ej, men jeg har luret på de to serier, men er altså ikke nået til hverken den ene eller den anden. DR-dokumentarer er ellers ikke noget jeg plejer at halse bagefter – de plejer at blive slugt med det samme. Måske påsken giver mig tid til den slags 🙂
    • Giv en gave til én du holder af.
      Jeg skal fejre en god venindes fødselsdag i aften. Faktisk én af de bedste. Og jeg glæder mig sådan til at give hende den gave, jeg har fundet. Men da jeg i dag var ude at lede, fandt jeg over en lille ting, jeg vidste mine svigerforældre mangler. Og altså, jeg glæder mig virkelig til at kunne give dem en lille overraskelsesgave 🙂
      Det føles så godt at gå og komme til at tænke på folk man holder af. Og de spontane gaver bliver folk (og jeg) altid aller mest glad for.

    Mit yndlingssted at kigge efter gaver; Stilleben! Det var dog ikke her jeg fandt gaven (i tilfælde af, at hun læser med 🙊
    Uanset hvad dine planer er, så rigtig god weekend!

  • COMING UP »

    Inspiration til en mindre spiseplads

    LÆS OGSÅ

    • Fredagsfif på en lørdag. Ja, det sejler.
    • Fredagsfif til maj(sommeren)
    • En afslapningsliste til en efterårsweekend

    Comments

    1. M says

      27. marts 2018 at 08:53

      Tak for den fineste gave S <3
      Jeg elsker dem.

      Besvar
      • Stay Strange says

        27. marts 2018 at 19:18

        <3 Det gør mig glad, at du er glad <3

        Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in