Jeg er træt!

Det er søndag aften og jeg er træt. Bare træt.

Jeg ved godt, at jeg udgav et noget træt indlæg fredag, og at det er søndag nu, men det er som om luften virkelig er gået af ballonen. Jeg havde alt muligt andet i støbeskeen herind til i dag, men jeg kan ikke samle mig om det. Så nu får I i stedet dette. Et lille suk. Bare fordi det er den eneste lyd jeg kan sige lige nu.

Min mand og datter kom ganske rigtigt hjem til tidlig weekend, og det var dejligt og godt. Det var godt. Men min mand blev hurtigt feberramt og syg, og min datter er stadig snottet og gammelmandshostende – og i meget høj grad om natten.

Egentlig klager jeg sjældent, og da slet ikke over søvn (hvis jeg altså selv skal sige det). Helt bundærligt er det faktisk – for mig og min krop – meget mindre hårdt at kunne sætte √ ud for sangteksten “Jeg har ik’ sovet i et år…” end jeg nogensinde havde forventet. Når først benene er på jorden, og hovedet er i vejret (altså at jeg har rejst mig op – sorry, jeg ER træt), kan jeg faktisk nærmest ikke mærke forskel på, om det har været en god eller en dårlig nat. Så jeg priser mig lykkelig over ikke at være hårdere ramt, når nu jeg ikke har et natte-sovebarn.

Men. Denne weekend trængte jeg simpelthen bare sådan til weekend. Til aflastning. Til ikke at være primær alene. Men som det så ofte sker, betyder ferie også sygdom. Og de begge to er nede med nakken. Og jeg er jo ikke – fysisk i hvertfald. Men jeg trænger til en pause. Til et lille break. Bare sådan ét der er i de rigtig gode sange. Kort, præcist og effektivt. Jeg trænger til en weekend til. Til et par nætter  – i forlængelse af hinanden. Til bare at slippe grebet kort – sådan som bladene slipper grebet om de spinkle grene for tiden. For at falde trygt og blødt til en dejlig lang hvile på jorden. Det ville gøre godt. Så jeg kan læse de (to) navne rigtigt op af godnathistorien (som jeg jo ‘kun’ har læst 110 gange), så jeg kan huske at tage mit eget tøj på, på vej ud af døren (true story), og så jeg kan være en lidt mere nærværende veninde (som endnu ikke har svaret på ugegamle fødselsdagshilsner fra min (i øvrigt syge) veninde). Ja. Jeg trænger til at finde en stor tank af overskud (og søvn) at stikke min snabel ned i. Så nu vil jeg lade elefantens vuggevise være mit soundtrack – eller, jeg vil gå i seng, mener jeg.

Godnat <3