I dag har været sådan en dag, hvor jeg har haft svært ved at finde ord. Alle følelser, observationer og tanker er mudret sammen.
Derfor lavede jeg denne liste… For ligesom at ridse op for mig selv, hvad jeg egentlig har gjort, og hvad der er hændt mig i dag.
På sådan en ganske almindelig fredag i barselsland.
I dag har jeg…
- … haft sommerfugle i maven over livet med to børn. Et øjeblik var jeg i tvivl om, om jeg ville smelte væk i bløde knæ. Det var noget med nogle hænder som holdt hinanden og nogle kys blandt andet.
- … smækket med en dør. Jeg var alene hjemme. Der kom dog nogle pantflasker i vejen. Jeg gik derfor tilbage, flyttede flaskerne og smækkede sådan ægte . Det var vist noget med en masse regn, en femte sal og en virkelig nærværende (og lige nu heldigvis ret fraværende) følelse af ikke at slå til.
- … bagt min første pizzadej. Nogensinde. (Selvom jeg elsker pizza. Men jeg elsker også, at den ferske pizzadej fra netto er rullet ud). Det viser sig dog at være ca. 20 gange lettere end jeg havde forestillet mig.
- … lavet min første pizzasauce, og frosset resten ned i små portioner. Og jeg har følt mig som ægte husmorpotentiale. Haha.
- … stået ved en bagdør, og irriteret mig grufuldt over, at én eller anden havde fjernet den sten jeg havde sat i klemme, så døren ikke smækkede. Indtil jeg opdagede, at jeg stod ved den forkerte bagdør.
- … glemt min taske hos hende jeg var på besøg hos. Midt i regnvejr. Med ked af det baby. Ingen god timing.
- … skåret mig på en dåse. Og jeg har klynket ynkeligt meget.
- … lagt planer om, hvad jeg mon skal bruge penge på først, når min baby får lidt mere regelmæssig rytme; massage, fodbehandling eller frisør?
- … drukket hele to kopper varmkaffe. Jeg tror faktisk at det er rekord i uger.. Nej, måneder?
- … haft mit hår løst, og skrevet om det på instagram. Og bagefter følt, at det nok er verdenshistoriens kedeligste story.
- … ammet 12 gange (siden jeg stod op i morges, vel at mærke) #vardernogendersagdeappetitspring
- … skiftet 8 bleer, og spurgt min ældste, om hun mon glæder sig til at være blefri #nopresure
- … set halvandet afsnit af netflix-serien “Workin’ Moms”, som i øvrigt virkelig kan anbefales her på tærsklen til weeeekend ?
Okay, jeg føler lige at jeg bør knytte et par kommentarer til dette billede; Nej, jeg ved ikke, hvad mit hår laver her. Og ja, det er mig for lidt tid siden, hvor jeg vist forsøgte at se… eftertænksom ud?
Husk, at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst til den slags.
Skriv et svar