1, 2, 3, så var det weekend. Eller. Lige om lidt altså. Ugen har på én og samme tid været lidt lang og meget kort herhjemme. Lang fordi vi igen har været nedlagt af sygdom. Men på den anden side føles ugen også atypisk kort fordi vi jo så på skift har haft hjemmevagten, og fordi vejret har gjort, at der har været helt feriestemning! Og tænk, så er det endda helligdag på mandag igen.
Her er, hvad jeg drømmer om at fylde min weekend med:
- Lave is. Vi har en tradition om at lave is hver sommer, når vi er i sommerhuset. Denne sommer skal vi ud og rejse, så jeg overvejer at tage forskud på sommergildet i sommerhuset denne weekend.. Ugen har ligesom lagt op til det, ikke?
- Se DR3-dokumentaren ‘Harry & Megan – en kærlighedshistorie‘. Jeg ved at royalisme og kongehus er noget der kan splitte mennesker. Meget. Men jeg må indrømme, at Henrik, The Crown og ikke mindst Suits (og dermed Meghan), har gjort noget godt for den lille skabsroyalist, der er gemt i mig. Og derfor bliver jeg jo nødt til at se denne dokumentar. Jeg skal jo også holde mig opdateret om verdens gang (og dermed weekendens kongelige bryllup) 😉
- Købe flere krydderurter. Det er jo så luksus at have stående og kunne plukke af!
- Vi er stødt ind i lidt af en tørkeperiode i forhold til fællesserier herhjemme. I går satte min mand en ny serie på (efter mit bud på en ny serie blev nedstemt efter to afsnit i forgårs), og jeg må med en smule skamme sige, at jeg blev grebet. Med skamme, fordi jeg også sad og fik lidt kvalme af billederne og psykologien i den. Men nu siger jeg ikke mere. Det er “Evil Genious” på Netflix vi er startet på, og jeg tænker, at hvis man kan lide “Making a Murderer”, så kan man også lide denne.
- Lytte
meretil musik. Vi lytter meget til musik. Lige for tiden synes jeg dog, at børnemusikken har taget overhånd. Jeg trænger til en detox fra Pixietrold. Jeg drømmer om livemusik i højtaleren. Af store musikere, som man aldrig går galt i byen med. I morges genfandt jeg denne fine duet mellem Sting og Stevie Wonder. Lur mig, om den ikke kommer til at køre på repeat i weekenden?
Hvad skal I mon bruge jeres weekend på?
Skriv et svar