• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    For resten · 14. juni, 2019

    For resten.. #3

    For resten…

    • …har jeg med disse indlæg fået øjnene op for føljeton-fidusen. Deraf det tilføjede #3.Sover alle tre mand til herhjemme. Nu. Og med ‘mand’ mener jeg min mand, min søn.. og min datter. Det er genialt!.. Bortset fra, at jeg nok ikke er helt så genial, at jeg ikke selv sover i samme åndedrag?
    • …er jeg i øvrigt slet ikke hjemme lige nu. Vi er stukket af til Madeira. En portugisisk ø, that is. Og jeg har indtil videre holdt det ‘hemmeligt’ på alle sociale medier. Og selvom jeg ved, at ingen har studset over min stilhed, så har mit hemmelighedskræmmeri på den ene side fået mig til at føle mig som en under cover-agent, og på den anden side som en utro miljøaktivist, som ikke tør komme til bekendelse.
    • …havde jeg faktisk ægte dårlig samvittighed da vi sad i flyet. Over mit miljømæssige efterslæb, altså.
    • …er vores lejlighed fuld af håndværkere mens vi er væk, og jeg håber, håber, håber at vi vender tilbage til et mere helt hjem end dét vi efterlod.
    • …har jeg to meget meget køresyge/togsyge/sejlsyge mennesker i min lille kernefamilie, så hvis vi vil rejse lidt længere distancer fremover, må jeg komme overnes en smule flyvning og indhente ‘miljøpointene’ andre steder.
    • …stopper jeg med at undskylde overfor internettet nu. For helt egoistisk set..
    • …er denne ferie den bedste idé, vores lille familie har fået i dens eksistenstid.
    • …er jeg utrolig stolt af, at jeg faktisk har formået at skrue ned for ambitionsniveauet på ferien. Ikke engang en kaffebar har jeg googlet hjemmefra. Hver dags ambition er; et dyp i poolen. Vi behøver faktisk ikke mere. Det skulle da lige være den dér kop kaffe..
    • …har sydens sol fået mig til at få øjnene op for mangojuice. D.e.l.i.c.i.o.u.s. Siger jeg bare.
    • …er det sværere at stave ting med et punktum imellem, end man skulle tro. Men når jeg gør det, hører jeg det udtalt langsomt og med amerikansk accent. Bliver det også læst sådan, mon?
    • …kan jeg faktisk ikke udstå brugen af ordet ‘man’, når ‘man’ mener jeg. Særligt sportsudøvere er slemme til det; Sportsjournalisten: “Hvordan synes du, at kampen gik?”.. Sportsudøveren: “Jamen, det er da klart, at man er glad, når man sådan kommer foran fra start..” ARH! Er der andre der deler den frustration med mig?
    • …er frustrationen over ‘man’ rent faktisk overgået af frustrationen over sportsjournalisters gentagende helt identiske spørgsmål. Og det siger ikke så lidt! #jomanergladnårmanvinder
    • …ser jeg faktisk ikke rigtig sport. Men jeg har en mand der gør sig meget i det. Og jeg bruger en del tid på at se min mand se sport..
    • …har jeg ikke rigtig forstået begrebet ’stolthed’. Lige indtil jeg fik børn, altså.
    • …giver rejser mig altid et forfriskende perspektiv på, hvor meget godt jeg faktisk kan nå i løbet af en dag, hvis jeg ikke løber rundt efter praktiske gøremål (som at hente/bringe, vasketøj, rengøring og madlavning).

    • … er dette det eneste billede jeg har af mig selv. Alene. Fra ferien. Taget i dette nu.
  • COMING UP »

    Inspiration til minimalistiske fotos (gratis download)

    LÆS OGSÅ

    • Pudekamp!
    • Må vi godt tale om andet end C-ordet?
    • Slackersøndag og let DIY-lysestage

    Comments

    1. mardie says

      30. november -0001 at 00:00

      Jeg har ikke studset over stilhed, kun savnet dine skriblerier, tanker og inspiration❤️

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Det gør mig SÅ glad, at du har det sådan, Mardie! ?

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Hvert år tænker jeg ‘er det virkelig en god idé?’ Men hvert år ender vi alligevel med at invitere hele vores familie op på 5. sal i vores (relativt) lille lejlighed. Fordi det betyder noget for mig. Og fordi jeg derfor insisterer på, at der er plads. Også selvom der kommer flere og flere børn 😅

Sidste år tænkte jeg ellers ‘det var så sidste gang’. 
Den tanke slog mig kort efter, vi satte alle folk (22? mennesker) ned, bød velkommen, skænkede maden op, tog vores egen mad, og opdagede at der ikke var plads til en eneste mere. Og vi var stadig 2 der stod op. Det endte med, at Jakob og jeg stod op indtil de første børn var løbet fra bordet..

Så.. i år skulle noget gøres anderledes, hvis der skulle være plads. Og jeg prøvede at skrive mentale noter til, hvad der virker (eller ikke virker) - efter min mening. 

De kommer her: 

- tæl gæsterne på forhånd. Og tæl dem mange gange. 1 fra eller til gør en stor forskel, så vær lige sikker 🥸

- del gæsterne op i børn/voksne, når du tæller. 

- placer dem efter mobilitet - de gamle får ryglæn- og armlæn-stolene, de unge eller sporty (den går ud til dig, svigermor), kan godt kravle ind på slagbænken, mens børnene i år sad på.. gulvet. 

- tænk i de møbler du har. 
Et år sad vi på kommoderne i stedet for bænke. I år lagde vi en dug over vores trækasse af et sofabord, så børnene kunne spise ved det - og sidde på gulvet omkring det. 

- er der mange børn, så giv børnene deres eget rum. I år gav vi dem faktisk to; vores sofarum/soveværelse - hvor de spiste, og børnenes værelse, hvor de legede med al legetøjet. Ikke fordi de ikke må være sammen med de voksne, men fordi mange børn jeg kender får hurtigere klaus 😅

- legetøj og pynt (så vidt muligt) ét sted. 
Både fordi; larm, og også fordi ingen gamle skal falde i pynt eller balloner på min vagt.

- Brug altan/loftsrum som køleskab / opbevaring af drikkevarer.

- tag en lufter. 
I min familie har vi altid gået en tur til familiefester. Og det har jeg holdt fast i, selvom der er lidt langt ned fra 5. sal, og det virkelig tager sin tid at får 20 mennesker ud af døren. Men. Lidt luft og et bes�
    .. lever af at designe strik. .. har aldrig haft .. lever af at designe strik. 

.. har aldrig haft en drøm om at blive designer. 

.. har altid haft en drøm om at være en ‘fri fugl’. 

.. har aldrig været mere rolig i mit arbejdsliv. 

.. slæber altid ustyrligt. 
Kan.ikke.pakke.småt. For hvad hvis der lige bød sig 2 min til at strikke eller læse eller skrive et par noter i mine 5 notesbøger? 

.. er kæmpe tidsoptimist. (Måske det hænger sammen?) 

.. øver mig i at blive mere tidsrealist. 

.. er mindre sikker på, hvordan de næste to år ser ud, end jeg har været de sidste 10 år..
    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in