For resten..
- .. var det da nok den kedeligste “for resten” i verdenshistorien, jeg udgav i forrige uge.
- .. var sidste uge så kedelig, at jeg ikke havde noget at skrive. Eller nogen som helst energi til det, for den sags skyld.
- .. lever de fleste af os nok et ret lidt begivenhedsrigt liv for tiden.
- .. føles det samtidig som om, at der er et utal af ting (og beslutninger) på mine skuldre.
- .. har solen da vist skinnet mere de sidste to uger end i hele sidste kvartal af 2020.
- .. sover “vi” igen virkelig dårligt herhjemme.
- .. gider jeg ikke engang tale om det. #sovnubørn
- .. var jeg sløj det meste af sidste uge, og har for første gang ægte været nervøs for et testsvar.
- .. er jeg heldigvis på benene igen. Med negativt svar i hånden.
- .. har vi genoptaget de nærmest ugentlige hjemmedates fra foråret.
- .. læste jeg i øvrigt Emily Salomons guide til netop hjemmedates, og jeg overvejer nu om vi skal anskaffe os et Escape Room-brætspil.
- .. er det gået op for mig, at jeg er stoppet midt i Julie-Jesper-serien (aka 29, 30, 31, 32..) #butwhy??
- .. må jeg sige, at jeg i dagevis var pinligt begejstret for min egen forglemmelse.
- .. blev ‘så mange afsnit’ i løbet af dette indlægs tilblivelse til 0. #bareseden!
- .. er usandsynlig mange blevet hacket på instagram de sidste uger, og jeg er en smule paranoid omkring det.. #wtf
- .. er det da en helt genial opfindelse med dé dér udklappelige ører på en macoplader, som ledningen kan snos omkring..
- .. ville jeg gerne være opfinder, da jeg var barn.
- .. mistede min bedstefar sin tommelfinger da jeg var barn, og tilbød mig en større sum penge, hvis jeg opfandt en mælkekarton, som man kunne åbne med kun én tommel. Jeg var ægte i tvivl om, om han mente det med pengene, men regne den ud for ham, ville jeg så uendeligt gerne.
- .. kom skruelågskartonerne kort derefter på markedet.
- ..har jeg været usædvanligt presset over vores få kvadratmeter de seneste dage.
- ..har det helt sikkert noget med selvisolation, indespærrethed, lockdown og usædvanlig meget vinterovertøj at gøre.
- .. vil jeg ud i den vinterluft. Nu.
// Sarah
Skriv et svar