• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, indretning · 3. november, 2018

    DIY: Lille vindueskarm, stor forskel.

    Apropos gårsdagens indlæg, ja, så har jeg simpelthen fået et projekt gjort færdigt, som jeg nær troede aldrig skulle blive klaret. Ikke fordi det var svært. Ikke fordi det var kompliceret eller tidskrævende. Men simpelthen fordi det blev et uoverskueligt projekt nederst i bunken. Kender I dem? Dem der, fordi man tænker for længe over dem, bliver uoverkommelige. Med sådanne projekter er det simpelthen så befriende, når det så viser sig at være helt til skamme, at have gået og gruet sådan.. Fordi det er meget lettere og overkommeligt – og endda pænere – end man (okay jeg) havde forestillet mig.

    Dét gør altså belønningen endnu større ved at nå i mål med et sådant projekt.

    Projektet som jeg omtaler er en lille vindueskarm i vores mikrokøkken. Ærlig talt så kender jeg intet mindre køkken. Derfor er det med at udnytte enhver given chance for lidt ekstra afsætningsplads. Og en sådan chance har jeg fra dag ét set i vores vinduesramme… (Og så taler vi ikke om, at vi nu har boet her i 3,5 år.) Vinduet får så meget lys, at det simpelthen er synd og skam ikke at have lidt afsætningplads både tæt ved vasken, som er placeret lige foran, men ikke mindst for de stakkels krydderurter jeg så ivrigt ønsker at holde liv i. De har nu altså bedst af at være løftet op til så meget lys som muligt. Ja, faktisk er der så mange gode ting ved, at jeg har fået lavet, installeret og nu indtaget hylden, at jeg må stoppe mig selv her i bare begejstring.

    Lad mig i stedet rette blikket mod en lille guide til, hvordan jeg gjorde. For altså, hvor jeg ville ønske, at der var flere steder, hvor jeg kunne gøre det samme igen og igen. (Jep, jeg sagde jo, at jeg var begejstret).

    Dette brugte jeg:

    • En tynd, hvid plade (min var af materialet er kaldet foamalux. Først og fremmest fordi jeg havde noget liggende fra vores nyinstallerede elskab (ja, nu pudser jeg bare min glorie, I know), men også fordi det var let at skære i og vandafvisende.)
    • En hobbykniv
    • To vinkelbeslag
    • Kraftig monteringstape

    Sådan gjorde jeg:

    • Den største udfordring for mig var at måle op til hylden. Jeg ville gerne have, at den vinklede sig ind i karmen. Af hensyn til ikke at skulle starte helt forfra, havde jeg målt en mm forkert, ja, så valgte jeg faktisk at skære den liiidt større end de mål jeg havde. Hellere lidt for stor end lidt for lille. Det store kan man gøre om i samme materiale. Dét kan man ikke med en for lille hylde. Herefter tegnede jeg hylden på et papir. Således var det lettere at overføre til materialet.
    • Jeg tegnede derefter hylden op på pladen, og skar hylden efter de tegnede streger.
    • Da jeg havde skåret den til efter mine mål (med en hobbykniv), sammenlignede jeg med vindueskarmen IRL.
    • Det viste sig ganske rigtigt, at jeg måtte skære lidt ekstra af. Af et par omgange.
    • Til sidst gik den lige præcis ind i hullet, og sad næsten i spænd af sig selv. (Faktisk valgte jeg her at sætte projektet lidt på hold. Det havde den fordel, at jeg (omend jeg ikke nåede i mål) kunne gå et par dage og teste dybden af hylden af. Skulle den kortes lidt af, være lidt dybere og var den i det hele taget “massiv” nok?)
    • Efter et par dage (eller 10), valgte jeg, at den var god som den var, og monterede den: Helt simpelt med to vinkelbeslag, som jeg tapede på både karm og hylde med kraftig monteringstape. Årsagen til, at jeg valgte tape er, at jeg nødig ville bore hul i vores vinduesramme. Derudover er selve hylden for tynd til at en skrue af egentlig styrke ville kunne gå i den. På den måde har jeg en tilpas holdbar løsning, men som altså også kan fortrydes eller justeres til, hvis vi (eller de næste ejere) en dag synes, at det er passende.

    ​Jeg håber sådan, at weekenden er god ved jer!

    Kærligst S

  • COMING UP »

    Alle de (Meyers) kugler

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Madplan – nu til print
    • År 2020 i DIY’s
    • Inspiration til julegaveindpakning ?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in