• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Ikke-kategoriseret · 25. september, 2020

    Det skøre ved at dele..

    Helt ubevidst kom en lille blog- og instagrampause snigende ind på mig. Jeg har haft rigeligt at se til med indkøringen af to styks børn i institution, men jeg har også haft brug til at give mig selv lidt luft. Luft til at være. Luft til at lade mig selv være. For jeg er god til at være efter mig selv. Og uendeligt god til at skrive lister. Men. De sidste uger har jeg end ikke holdt min kalender opdateret. Og det siger altså en del om, hvor meget har ladet mig selv sidde lige så stille de små 30minutters pauser, der har været hist og her i indkøringsfasen.

    Og når sådanne større pauser fra at ytre sig på de sociale medier opstår, kan det nogle gange virke helt svært at komme i gang igen. Ligesom det kan være svært at få en stemme igang, når den har været tavs i lang nok tid. Eller at det kan være næsten umuligt at rejse sig op, hvis først jeg har sat mig godt til rette i sofaen efter at børnene er blevet puttet. Og hvis først jeg er bagud med vasketøjet, hooober bunken af ufoldet tøj sig typisk op over en længere periode. Så hvis først jeg har holdt mig væk fra at lægge noget op på de sociale medier, ja, så er det virkelig svært komme igang igen. Det kan næsten virke uoverkommeligt (som med oprydningen og vasketøjet). For hvornår er det overhovedet godt nok? Hvad vil jeg overhovedet sige? Og hvem vedkommer det egentlig?

    Særligt det sidste har runget for mine ører de sidste uger. Måske fordi, at jeg har haft brug for at holde indkøringen til det private. Men. Med afstand bliver det også på en ny måde tydeligt, hvor skørt det føles at skrive ud om mit liv, mine tanker og mine projekter. Det er altid skørt og har altid været det. Men en pause understreger det, fordi jeg ikke “alligevel gjorde det i går”. Og i glimt kan jeg blive helt tør i halsen ved tanken..

    Et billede af mit akavede fjæs og bunkerne af vasketøj. Nogle gange skal jeg minde mig selv om, at jeg startede bloggen her anonym og ikke viste hverken ansigt eller billeder af mig selv. Og på den led er det måske ikke så skørt, at det somme tider føles som et hovedspring at dele ud.. (Jeg er højdeskræk.)

    Det er et skørt samfund vi har, hvor jeg “blot” ved et tryk (der er sjældent noget “blot” over det i min ende), kan indvie hele verden (potentielt i al fald) i, hvordan jeg bor, hvad jeg bygger, bemærker eller tænker på.

    Det er da skørt!

    På samme måde som der kan være noget skørt over at høre sin egen stemme, når man har været tavs en hel nat og en formiddag med. (Oh, hvornår dette dog sidst er sket!?)

    Men har man har noget på hjerte, skal man vel sige det, uanset?

    Og dét er nok hele pointen med dette lange, lidt kringlede skriv; at selvom det føles skørt og til tider akavet at skrive ud på det store internet, så gør jeg det, fordi det giver en form for mening for mig. I løbet af sommeren kom et par beskeder ind i min indbakke på instagram, hvor jeg fik komplimenter for “at turde”. Komplimenter jeg blev glad for. Men det er faktisk ret vigtigt for mig, at fortælle både her og der, at jeg langt de fleste gange ikke tør. Men jeg gør. Til trods. Lige som jeg håber, at du skriver (eller synger eller taler) med dit næb, hvis du har noget på hjerte. Til trods.

    En kærlig fredagshilsen fra mig til dig <3

  • COMING UP »

    DIY: En sakseknage

    LÆS OGSÅ

    • Mit bedste tip til orden
    • Tirsdagens tip: Billige, flotte og smagfulde drikkeglas
    • Tirsdagens tip: gratis julepynt til telefonen

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in