• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Store begivenheder · 8. marts, 2019

    Hel og i stykker.

    Først pakkede jeg mig selv ind. Passede på mig selv. Holdt “fri“. Under tæpperne. Herfra havde jeg svært ved at finde ord. Ord for, hvordan jeg egentlig havde det og har det. Der er sket meget de seneste måneder. Jeg har fået skænket min søn og været i sorg i samme ombæring. Jeg har været flov over mine følelser, og måske netop derfor har det været så svært at sætte ord på. Det føles skamfuldt, fordi det kan lyde som om det er nogens skyld. Det er ingensskyld. Hverken min søns eller min bedstefars. Hverken fødslen eller dødens skyld. Jeg kunne måske blive sur på livet. Men det ér jo livet; at vi fødes og dør.

    Nogle dage føler jeg mig flyvende. Ikke selvforskyldt, men fordi jeg har fået de største gaver i verden. Fordi jeg føler det som jordens største privillegium at være mor til mine børn. Faktisk er dét en grundlæggende følelse i mig dagligt; “Jeg kan ikke ønske mig mere”, sagde jeg for nylig, uden at tænke mig om. Det kom bare. Fra et helt oprigtigt sted. Min søns nyligste ankomst har gjort, at jeg føler mig hel på en helt ny måde. (Pun intended.) At han skulle lande i vores familie, føles rigtigt, særligt og velsignet (for at bruge et større ord end heldig).

    “Det er lige ved at ramle”, er dog også en sætning, jeg har fået over mine læber i løbet af de seneste uger. Korthuset har føltes så uendeligt skrøbeligt. Fordi en stor og massiv vind har pustet til det. Vinden som fulgte efter, at et menneske gik ud af døren. Jeg er ked af det. Og savner. Dybt og inderligt. Jeg føler mig berøvet noget. Berøvet én. Der er gået en flig af mig. Et skår i den vase som er mig. Den vase, hvori der netop var skudt endnu en knop; min søn.

    Måske er dét billede med vasen og blomsten egentlig værd at bygge videre på, for at beskrive, hvordan jeg har det..

    Mit liv er i fuldt flor. Jeg har to små dejlige(!) børn, og ja, i princippet ligger det hele for mine fødder (er det ikke sådan de siger, i al fald?) Men. I min vase, som er mit fundament af kærlighed, er der gået et skår. Fordi én af de vigtigste personer, som har elsket mig, ikke erlængere. Jeg ved, at han var her nu, hvis han kunne, men faktum er, at jeg resten af mine dage må savne ham. Jeg ved, at det ville gøre ham ulykkelig at vide, at jeg har det sådan. Fordi han aldrig ville være skyld i noget ondt. Men jeg har ondt. Ikke fordi han gjorde ondt, men fordi jeg elskede. Det gør ondt, at jeg ikke kan kramme ham igen. Eller ringe til ham. Det gør mig ulykkelig midt i min lykke. Det virker uretfærdigt og hårdt, at min søn aldrig nåede at grine med ham, som min datter gjorde. At min datter nok ikke kan huske ham om kort tid. Og at min bedstefar ikke nåede at opdage, hvor meget min søn ligner mig. Og dermed ham. Han ville have elsket det. Jeg må tro på, at han elsker det på tværs af dét, der adskiller os nu.

    De to mænd, den ældste og yngste af mine største kærligheder, hilste blot i døren, og de vil begge – på hver deres måde – altid være en del af dét der gør mig til mig. Hel og i stykker.

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip til en indkøbsliste én gang for alle

    LÆS OGSÅ

    • Hvis jeg vidste, at det ville ende godt..
    • 1 år. 1 år!
    • Et nyt år, en ny start og et nyt (arbejds)liv.

    Comments

    1. mardie says

      30. november -0001 at 00:00

      Hvor er det dog en rørende fortælling om livets store, gode og triste stunder?❤️

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Tak, Mardie <3

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in