• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND, Uncategorized · 9. oktober, 2017

    Om familie og at være elsket ubetinget.

    Sådan en fødselsdagsfejringsweekend, som vi lige har været igennem, kan godt sætte nogle tanker i gang. Tanker om, hvad der har betydning, hvem der husker én, og hvem man selv husker. Jeg er simpelthen så dobbeltmoralsk på dette område. For jeg er nok den dårligste til at huske at skrive tillykke, men samtidig betyder det enormt meget for mig, at folk husker mig når jeg – som i sidste uge – har fødselsdag.

    Nåh, men tilbage til festen i weekenden. Her sad vi stavret op – hele familien i vores lille 2-værelseslejlighed. Inden festen fik jeg en sms fra min mormor (hun har LIGE fået telefon, så at jeg fik en sms var alene stort). Hun skrev en sms’en at hun glædede sig sådan til at se os. Hun havde kigget efter i kalenderen, som fortalte at hun ikke havde set sit oldebarn siden juli. Det er altså 3måneder. Og hun har ret. Det fik mig til at tænke på de andre oldeforældre (oldeforældre til min datter – ikke til mig, dog). Det andet par har heller ikke set hende siden juli, én så hende i start august og den sidste så hende vist nok i maj sidste gang. Ja, hun har mange oldeforældre, den lille, men hun har også unge forældre ? Det er så priviligeret, og jeg føler mig uendeligt heldig over, at have alle mine bedsteforældre. Men alligevel kan det være svært at få tid til at prioritere dem.

    Nåh, men med dét i baghovedet sad jeg altså dér. Med huset fuld af børn og gamle mennesker, som allesammen har en blod-andel i det lille menneske jeg fødte for et år siden. Jeg havde bevidst placeret de yngste og ældste ved samme bord, så de gamle rigtig kunne få det meste ud af hende. Da maden var serveret, satte jeg mig med kaffen, og lænede mig tilbage, mens trolden tumlede rundt fra bedstefar til faster til mormor og tilbage igen.. Og så hørte jeg mine bedsteforældre snakke.. “Nej, se hende lige. Hun kan jo rejse sig selv!” “Næh, så du dét, hun prøvede at sige mmmmm(uh)” “Æh, se dog, hvor hun gerne vil spise alle de andres mad. Sikke en spilopmager hun er.” Og sådan blev det ved. Den ene godt-seende kommenterede overfor den mindre mobile oldeforælder, og de grinte sammen. Jeg sidder faktisk helt og bliver rørt bare ved at skrive det ned nu…

    For der er kun et vist antal mennesker i verden, som elsker én betingelsesløst. Og det kan lyde hårdt, men det er det ikke. Faktisk det modsatte. Det er enormt stort og priviligeret at have mennesker, som sluger én(s udbrud/fiaskoer/humørsvingninger/fejltagelser mv.) med hud og hår, og som elsker én helt ind til knoglerne – uanset hvad man finder på. Bare fordi man er deres elskede. Mine bedsteforældre er nogle af dem. Og når de elsker mig sådan, har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig deres følelser for mit afkom.

    Og jeg har en lille smule dårlig samvittighed. For jeg prioriterer dem ikke. Jeg når dem ikke. Alt imens de lever så meget for mig. Dét vil jeg gerne blive bedre til i mit næste leveår. Disse tanker fik mig sådan til at tænke på Line Kjeldsen Jensens fine billede. Som bekendt siger et billede mere end 1000 ord:

    Jeg overvejer at købe billedet – det er en god reminder. Er det ikke fint? Det kan købes her, hvis du som mig trænger til en reminder..

  • COMING UP »

    De mange muligheder i (d)en klassisk(e) vase...

    LÆS OGSÅ

    • MONDAY MOOD: Kaffen er kold
    • Ugens opdagelse
    • Når regnen siler oppe på taget…

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in