• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV, TORSDAGSTANKER · 15. november, 2018

    Jeg frygter at glæde mig til at føde

    Jeg kan godt se, at graviditet har sneget sig ind riiimelig mange andre steder her på domænet – og også her og der på instagram på det seneste. Men ærlig talt, så er det virkelig svært ikke at få til at fylde det hele lige pt. Simpelthen fordi det fylder for alt både rent fysisk, rent mentalt og rent følelsesmæssigt. Jeg er gennemsyret højgravid. Og når jeg sådan vælger at udtrykke mig verbalt og visuelt, så vil dét også blive gennemsyret af, hvad der fylder for mig. Så bær over med mig, hvis ikke i orker mere. Snart er jeg ikke højgravid længere ?

    På mange blogs møder man såkaldte fødselsberetninger – nedskriv af fødsler fra ende til anden (mere eller mindre). Egentlig har jeg længe tænkt, at dét kunne jeg da sagtens. For helt ærligt, så er jeg IRL én stor reklame for at føde. Fordi jeg havde så god en oplevelse, og så gerne vil fortælle om det. Face to face, altså. Men det er alligevel noget andet sort på hvidt på det store internet, kan jeg mærke. Jeg er altså ikke dér, hvor jeg har lyst til at gennemgå min første fødsel in public fra ende til anden. I stedet vil jeg gerne dele mine overordnede tanker  om dét at stå overfor den anden fødsel, som min krop skal igennem indenfor nærmeste fremtid. Og de følelser det medbringer: At jeg glæder mig til at føde. Men at jeg også frygte at glæde mig…

    Jeg havde som sagt en virkelig god fødsel første gang, jeg gennemgik en sådan én. Skulle jeg have ønsket mig noget (hvilket jeg egentlig ikke turde), så havde fødselen været lige sådan som den blev: Den var tryg, den gik relativt stærkt, jeg nåede ikke at panikke og jeg havde kræfter til selv at tage imod mit barn. (Sidstnævnte under skarp kommando fra jordemoderen – dén mulighed havde ellers aldrig strejfet mig som en mulighed. Men EJ, hvor er dét dog er det største jeg rent fysisk har formået i mit liv!). Det var vildere og mere i-naturens-vold-agtigt end jeg havde forestillet mig. På den gode måde. Jeg følte, at min krop vidste lige hvad den skulle, så snart jeg altså blev tryg i at trække vejret under veerne. Derfor har jeg virkelig virkelig glædet mig til at skulle opleve det igen. At være helt forbundet med min krop, mærke urkraften, forhåbentlig være endnu mere tryg (fordi jeg kender følelserne), og opleve dét at sætte et liv i verden. Og måske endda kunne gribe et barn igen. Årh.

    Men. I al den begejstring og fascination har der også sneget sig en frygt ind. En frygt for skuffelse. For kan det mon overhovedet leve op til mine håb og mine drømme? Så meget kan gå galt (!): Står hovedet helt rigtigt? Er min krop lige så stærk som sidst? Hvad med navlestrengen? Og babys velbefindende i det hele taget? Mister jeg for meget blod? Går noget galt, hvis det går endnu hurtigere end sidst? Kan jeg mon følge med, også rent mentalt? Hvad nu hvis jeg ikke kan huske, hvordan jeg arbejder med veerne, eller hvordan man presser? Eller hvis jeg bliver slået ud af kurs over, at det forløbet ikke er, som jeg husker en fødsel?

    Kan noget forløb i det hele taget leve op til min (måske forskønnede??) forestilling af at føde?

    Alligevel bliver jeg ved at se dokumentarprogrammer som “Velkommen til verden”. Simpelthen fordi det minder mig om, at der er mange veje til samme mål. Og at alle forældre ender lige lykkelige: med deres barn i favnen. Og lad os så lige holde fast i dén tanke ❤️

  • COMING UP »

    Inspiration til iPhonecovers

    LÆS OGSÅ

    • Fra en tikkende bombe til en..
    • Skal børn ‘passe på’ eller skal vi passe på dem?
    • Tirsdagens tip… til mig selv: Én ugentlig (selv)omsorgsdag

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in