• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, Ugens genudsendelse · 5. november, 2018

    Nye puder i sofaen?

    Jeg har tænkt noget. Noget, jeg egentlig har lige dele glædet mig til og gruet lidt for. For jeg ved ikke, hvordan I vil tage imod det. Jeg vil jo nødig lyde doven eller uarbejdsom. Men jeg har tænkt over at skabe en ny kategori herinde. Én som eksempelvis kunne få navnet: “Ugens genudsendelse”. I modsætning til “Ugens uundgåelige” på P3, så handler det ikke om noget nyt, men derimod noget gammelt. Et gammelt indlæg fra min hånd. Men som med den uundgåelige, så altså noget, jeg synes kan og har ret til at blive gentaget. (Jep, Janteloven gibber i mig, som jeg skriver dette, men jeg tror, at det er en god øvelse.) Både for mig selv at kigge tilbage og reflektere over dét jeg engang sagde/så/tænkte eller gjorde, men måske også for jer. For jeg forventer på ingen måde, at nogen af jer (5 stk. ;)) der fulgte med for et år siden, stadig kigger med. Haha. Og SÅ er det jo slet ikke en gentagelse, men bare en oplysning om noget, som engang blev udgivet. Og måske – kun måske – stadig er relevant? Dét vil jeg lade være op til jer..

    I dagens anledning vil jeg derfor gerne genudgive et indlæg, som jeg faktisk gik tilbage og kiggede på i sidste uge, fordi jeg netop ledte efter inspiration til puder. Og kunne huske, at den tanke da vist ikke var helt ny. Dog mindede min stue mig om, at jeg ikke har gjort noget ved det. Endnu! Derfor: Hermed en genudgivelse fra d. 28. oktober 2017. Dengang var indlægget navngivet “pudekamp”, og det kommer her:

    PUDEKAMP!
    I dag er en rigtig putte-dag. Eller dvs. jeg sidder og læser til specialet (når jeg altså ikke er herinde ?) Alligevel er det er lørdag med stort L. Hele min lille familie er hjemme, og der bliver slappet. Jeg er først lige kommet ud af nattøjet – og kun fordi jeg virkelig havde lyst til et varmt og langt bad. Jeg har læst hele formiddagen fra dynerne, og min mand nørder fodbold under tæppet i stuen. Ja, og min datter har i dagens anledning taget laaange lure i gården, så vi har haft mulighed for de ting.. ?

    Og så var det at denne hyggelørdag fik mig til at tænke på puder! Jeg leder nemlig efter ny inspiration til puder herhjemme. I sin tid syede jeg en hel bunke puder i forskellige grålige nuancer uld. Det var fint, og har fungeret længe. Men de HAR tjent deres værnepligt – de er efterhånden for ‘slatne’ til at det rigtig fungerer som rygstøtte længere.

    Egentlig er jeg lidt i tvivl om, hvor mange vi skal have, for jeg synes at for mange og for store puder ofte bare er ekstra ‘fyld’ og rod herhjemme. Samtidig er det en måde at skabe lidt ekstra detaljeret kant og hygge. Derudover er det faktisk på det nærmeste ‘nødvendigt’ sådan som vi har indrettet os. Vi har nemlig en ret hård daybed som én af vores to sofaer og desuden en bænk, på den ene langside af bordet, hvor det er rarest med puder i ryggen! Så. Pudejagten (eller pudekampen) er sat ind. Jeg er naturligvis stadig vild med velour! Og de er ikke taget med her, da jeg jo har dedikeret et helt indlæg til denne stoftype.

    Jeg væver imellem disse forskellige muligheder, som jeg alle synes er fine (pun intended)…

    Frynser/Tassels:

    Photosource: 1) Urban Outfitters, 2)Anthropologie 3) Urban Outfitters (udsolgt).

    Frynserne vokser på mig. Naturligvis ikke fysisk, men altså, hvor jeg godt gad der snart flyttede nogle ind her! Jeg har før talt om et vægtæppe, og gad vide om man ikke også selv kunne lave sådanne puder, hvis man havde de rigtige remedier? Jeg kan godt lide det lidt cali-boheme-look der er over flæser og frynser i hvide og cremede farver. Særligt er jeg vild med den sidste af de tre ovenfor. Desværre er den udsolgt/udgået. Øv. Men princippet i at frynserne er centreret om pudens midte giver noget lidt mere stringent over det ellers lidt flagrende look (jep, pun igen. Jeg forsøger virkelig at lade være?).

    De enkelt stribede:

    Photosource: 1) Thoughts from Alice 2) Kit Couture 3) seventy nine ideas

    Først nu, da jeg har samlet ovenstående billeder, ser jeg, at der er et mønster (okay, nu stopper jeg med det ordspil, det lover jeg!). Jeg kan åbenbart ret godt lide jordfarver sammensat med hvid og sort, når det kommer til striber? Det var jeg ikke klar over før jeg så, at det er tilfældet for alle tre valgte billeder. Som det ses ovenfor, er enkelte striber fine uanset teksturen (hvis man spørger mig i hvertfald). Det gør sig på hør, strik og i mere grove tæppe-teksturer! Og når nu jeg kigger lidt nærmere, er der også noget rigtig fint over at striberne er placeret i den ene (eller begge) ende(r) af puden. Det giver et fint lidt skævt twist til en ellers rimelig stringent pude, synes jeg..

    Strikkede puder:

    Photosource: 1) Tell me about pretty things 2) Aiayu 3) Tracing Threads

    Og apropos materiale, kan jeg ikke komme udenom strikpuderne! Jeg har jo indtil nu haft uldstof syet om mine puder. Og det har fungeret, men det skaber også en del støv, og desuden bliver det hurtigt et lidt mere tungt look, synes jeg. Men altså. Aiayu har jo for længst stjålet mit hjerte! Hvor GAD jeg godt eje bare en enkelt pude derfra. Og eftersom jeg strikker – og har en helt ophav af strikkende tanter i min familie (eller egentlig ikke en eneste tante der strikker, men alle andre kvindelige titler) – så kunne jeg måske nok få indfriet et par strikkede puder lige efter mit hovede (og pengepung?).

    Jeg synes der er noget fint over at køre en linje i forhold til sine puder – som ovenfor, hvor samme ‘type’ af pude er gennemgående. Meeen ville én af hver af de ovennævnte puder mon gå i den samme sofa? Eller ville det blive for forvirrende, tror I?

    Hvad tænker I derudover om puderne?

    Har I nogle favoritter eller helt andre inputs til pudejagten?

    Rigtig god lørdag!

    Ps. Igen vil jeg altså lige tilføje: Jeg er IKKE sponsoreret. Dét er jeg for lille og ulæst til ? Jeg linker bare for at give credit’en videre til dem der har taget billederne eller kreeret puderne!

  • COMING UP »

    Noget af det, jeg kommer til at savne ved at være gravid.

    LÆS OGSÅ

    • DIY: En simpel knagerække
    • Underholdning til de små pauser
    • Inspiration til julegaveindpakning ?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in