• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION · 27. juni, 2018

    Mine sommerønsker

    Fordi jeg jo holder en lille fest i weekenden, er jeg blevet spurgt om, hvad jeg ønsker mig.
    Der er noget virkelig hyggeligt over at sidde og skrive en ønskeseddel, synes jeg. En forventningens glæde over en forestående begivenhed. Og ikke mindst fordi jeg gennem processen (oftest ? ) kommer til en erkendelse, at jeg egentlig ikke mangler noget som helst!
    Jeg har det godt, og har mere end jeg kunne drømme om. Jeg mener bare; jeg har jo en lille bebs nummer to på vej. En stor pige, som jeg synes er det sejeste lille væsen der nogensinde har sat sine ben på jorden. Og min bedste ven ved min side.. Og nåh, ja, en sommer foran mig. Hvad mere kunne jeg egentlig ønske mig?

    Til trods for dette, er jeg altså kommet på et par ønsker. Haha.
    Særligt er det ønsker, som jeg tænker vil være smarte til den forestående ferie, eller som vil forsøde min forestående barselstid. Ting og oplevelser, som jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke selv kommer til at investere i, når først trumlen ruller ?

    Her er mine sommerønsker:

    1. Et nyt iPhone-cover. Eksempelvis fra Case App, som har mange fine designs. Mit er slidt op og falder snart helt fra hinanden. Det kræver en vis ballast at være et cover her på adressen. Og med endnu et barn, tror jeg ikke at det bliver mindre slidt! #jegtagerjosåmangebilleder
    2. En skuldertaske fra danske Daniel Silfen. Under min oprydning herhjemme (jeg skal nok snart give en update), opdagede jeg, at jeg stort set ingen mindre skuldertasker ejer. Dametasker, som de nogle gange bliver kaldt. Og dem  jeg havde liggende.. Ja, de var lånt.. og er nu leveret tilbage. Ups. Så nu står denne taske på min ønskeseddel!
    3. Et violfigentræ. Billedet her er fra greenify. Egentlig ved jeg ikke, om jeg tør at ønske mig det, fordi jeg ikke ved, om vi har plads. Men der var flere af jer, som kommenterede på dette indlæg om store planter, at store planter faktisk kommer bedre til sin ret på mindre plads. Så måske jeg alligevel skal kaste mig ud i det?
    4. Toilettasken over dem alle, hvis du spørger mig. Denne fine toilettaske fra Stolbjerg har stået på min liste i et godt stykke tid. Den er dog endnu ikke faldet ned i min turban. Og det har altså ikke gjort min længsel efter den mindre, skulle jeg hilse at sige. Den ville jo være perfekt til sommerens rejse og sommerhustur!
      (Er der nogen, der læser med, som kommer i weekenden ? ? )
    5. Neglelak(ker) fra mærket Kure Bazzar, som forhandles i Strut. Dette skulle være en neglelak, som hverken er skadeligt for moderen (gravid eller ammende eller ingen af delene), men som altså heller ikke skulle lede nogen kemi gennem luften. På den måde kunne jeg med lidt bedre samvittighed tage neglelak på, da mit første barn var helt lille, fordi jeg ellers var ret  nervøs for den slags. Jeg har én derfra, og ønsker mig altså lidt flere, så jeg kan variere lidt.. I håbet om, at jeg får tid til at tage det på – også efter barn nr. 2’s ankomst..
    6. Alt fra mærket Miild. Jeg synes, at det er det sejeste, fineste initiativ! Svanemærket, astma-allergi-mærket og eco-certificeret make-up. Altså. Jeg har allerede et par børster derfra, deres concealer og deres bronzer. Men jeg gad godt kunne variere med denne mineral blush i farven Rose Reverie.
    7. Apropos barsel, så fik jeg den mest omsorgsfulde barselsgave af min svigermor i sin tid. En hel favn fuld af Rudolph Care-produkter. Og i tiden efter NØD jeg den luksus det var at have badeværelset fuld af de lækre produkter. Jeg er netop løbet tør for Acai Body Balm‘en, så den er kommet på listen!
    8. Som det sidste (men ikke mindste) ønsker jeg mig oplevelser. Fordi jeg gerne vil opleve, ud og spise og se. Hvis man får det i gave forlænges ens gaveregn lidt, og man kan i hvertfald ikke bruge ‘udgifter’ som en undskyldning for ikke at prøve et nyt sted ? Her er det et billede fra Restuaranten ØsterGRO.

    Har I mon nogle ekstra ønsker, som I vil hinte mig om?

    Kærligst S

  • COMING UP »

    Greatest tips-hits (ferie edition) ☀️

    LÆS OGSÅ

    • Weekendfif til shopping i Sverige
    • Spot on: eucalyptus – og de mange måder den kan pynte på!
    • DIY: Atelier – på væggen

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in