• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, indretning, Tirsdagens tip · 18. september, 2018

    Tirsdagens tip: Lav et vinter-lager af mad (med denne oversigt)

    Jeg er så småt begyndt at forberede en masse praktisk til bebs’ ankomst.
    Tøjet er fundet frem til både hende/ham, der er købt ekstra sutter, og vuggen ved vi også, hvor vi skal finde.

    Hvis man støder på nogen som helst vordende mødre på de sociale medier, så er der særligt én ting, som jeg har bidt mærke i, går igen: De bager alle sammen pizzasnegle og smider i fryserne 🙂 Første gang fik jeg lidt pres over det, og det gør jeg sådan set lidt stadig. Det virker på mig ekstremt overskudsagtigt og husmoderligt? Nærmest uopnåeligt i mine øjne. Til trods for dette, jeg ved, at jeg synes, at det er jordens bedste idé at fryse mad ned til tiden efter babys ankomst. Hvis man kan. Altså, hvor jeg var ærgerlig den dag vores (sølle) lager slap op, sidst jeg var i samme situation. Min ambition er derfor, at vi herhjemme (i fællesskab – det gør alting meget lettere) kan lave én ekstra ret om ugen. Altså noget vi alligevel ville lave, som vi blot laver dobbelt eller trippelt (staves det sådan?) af. Om det er en ordentlig bradepande lasagne, eller om det er en ekstra pose boller.. Bare noget bliver ‘lagt på lager’ til vinteren…

    Og hvad bedre til at motivere til at fylde fryseren op, end en liste, som kan hænges op til status?
    (Jeg kan ikke komme i tanke om mange ting – fik jeg sagt, at jeg elsker lister?)

    Vi har selv en kvart kummefryser stående, og med min nuværende statur må jeg indrømme, at det er svært (hvis ikke umuligt!) at nå ned på bunden af den dybe fryser. Derfor er denne liste ikke bare god, fordi det føles godt at skrive ting på den, men også fordi den holder det forkrommede overblik over, hvad der reelt gemmer sig af godter dernede.
    (Er jeg den eneste, som fra tid til anden glemmer, at der eksempelvis gemmer sig lækre sager som is i fryserne? Med denne liste undgår vi sådanne vitale fejl 😉 )

    Hvis du skulle være i tvivl, er tirsdagens tip det gamle husmoderråd: Lav et forråd af mad til vinteren i din fryser 🙂

    (Jep, det er mere eller mindre skrevet som en ordre til mig selv.)

    Listen til at holde styr på fryseren er her:

    I dagens anledning har jeg lavet layoutet i en skrå (husmoragtig?) skrift. Skrift og layout er naturligvis helt op til den enkelte, men du er også velkommen til at bruge min ovenfor (den kan downloades ved, at du højreklikker på den).

    Man kan vælge at skrive direkte på papiret, sætte den på et clipboard, eller alternativt gøre som jeg har gjort med min madplan herhjemme – sætte den i ramme, så man løbende kan rette og tilrette listen.

    DIY’en (hvis det overhovedet kan kaldes dét) er enkel og kort, så den kan godt tåle en gentagelse:

    • Print en oversigtsseddel
    • Sæt den i glas og ramme…
    • Der kan nu skrives og slettes i én uendelighed med en white board-tusch på glasset.

    Rigtig god fornøjelse!

    Og hey, hvis I har nogle gode idéer til frysevenlige retter/søde sager, så sig endelig til. Jeg er lige nu ret tom for idéer – ud over de to retter, som jeg til min store begejstring har fået skrevet på listen nedenfor.

    Husk, at du er velkommen til også at følge mig på Bloglovin’ og Instagram , hvis du har lyst til den slags.

  • COMING UP »

    Er jeg sygemeldt?

    LÆS OGSÅ

    • Tirsdagens tip til planterne
    • DIY: Fjer
    • Tip: Genbrug glas og shine dem op med hvid tusch

    Comments

    1. AS says

      30. november -0001 at 00:00

      Min søster havde altid fryseren fyldt med kanelsnegle. Sådan nogen der bliver bagt i et fad og hæver sammen og er snaskede. De smagte som nybagte når de blev genvarmet ?

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      EJ, hvor fedt, AS. Dét er da en god idé. Det lyder faktisk også mere overkommeligt, hvis man ‘blot’ skal lave dem i et fad.. Dét er noteret. TAK <3

      Besvar
    3. mardie says

      30. november -0001 at 00:00

      Hvis du får fat i nogle gode æbler, så er det altså skønt, at lave en gang æblemos, som sagtens kan fryses. Det kan let blandes med enten lidt peberrod eller chili som tilbehør til en ret – eller med flødeskum og æblekagerasp til en hurtig dessert?

      Besvar
    4. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Det er da virkelig en god idé! Mine forældres æbletræ er vist lige i sæson. Måske jeg skulle skrive æbler/æblemost på min ønskeseddel ?

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et hjemmelavet (arbejds)liv
    og et lille hjem sammen..
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men alt Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men altså.. jeg spillede ustyrligt meget Tetris på min lommeregner i gymnasiet 🫰

#småhjem #livetpåfemte #compactliving #opbevaring
    Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* *kig efter et Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* 
*kig efter et stk fjollet vink

Men ærligt, jeg kan ikke stoppe med at skrive eller tale om indretning. Det her var det korteste jeg formåede. Men dén her vinkel på indretning løsner mig og de praktiske irritationer op hver gang - også når jeg har allermest sommerklaus ⛱️

Og det gør også, at jeg går til de praktisk (lets be honest) nogle gange lidt besværlige og tidskrævende projekter med et andet overskud. For jeg er ved at give form ikke bare til et hjem. Men til vores liv. Og wauw, der følger en ekstra tank energi med den tanke. I hvert fald for mig. 

Har du par ‘indretningsbriller’, du vender tilbage til igen og igen?

#småhjem #compactliving #livetpåfemte #thescandinavianhome indretningstips
    Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at v Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at vi ville sove på gulvet. Men vi mente det. Og vi mener det stadig. 

For den store (ikke så store 140-seng) føltes som spild af kostbar plads i vores 2-værelses lejlighed. Sengen stod som ét stort stempel af rummet - her er en seng, her er et soveværelse. Og det er jo fint, hvis et rum er et soveværelse. Men vi ville gerne bruge rummet som soveværelse om natten og stue om dagen. Så. Nu sover vi på gulvet. Og om dagen hænger vi madrassen på væggen. (Og ruller vores topmadras under vores store sofa, hvor den ikke kan ses. På den måde skal vi ikke rede sengen op hver aften.)

Det føles som om vi både har fået vores stue og vores soveværelse tilbage. Det er så fedt! Og så er jeg ret vild med dagligt at blive mindet om, at der ikke er nogle møbler man ‘skal’ have i sit hjem. Det bestemmer man heldigvis selv. Den slags autonomi kan jeg godt lide. 

Men jeg fornemmer, at det ikke er for alle 😅
Ville du kunne sove på gulvet? 

(Reklame, da jeg modtog Hooked (en væghængt sovesofa-seng) i gave sidste år på egen forespørgsel. Tak for den, @karup_design) 

#småhjem #soveværelse #compactliving #livetpåfemte
    .. og på en måde er det en slående timing med, at .. og på en måde er det en slående timing med, at jeg sådan har lyst til at dele mere af både op og ned fra det lille hjem 🙃

#småhjem #livetpåfemte
    Farver på det sidste 🎨 Farver på det sidste 🎨
    1) sku spørge fra en ven 2) det her er et ærligt f 1) sku spørge fra en ven
2) det her er et ærligt forsøg på at lade være 
Kys
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in