• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Store begivenheder, TANKESPIND, Uncategorized · 8. januar, 2018

    It’s official… men hvorfor lige mig?

    …Dét spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange siden kort før jul. Siden den dag Confetti CPH på stedet sagde ja til, at jeg måtte være med ombord. Den første gang vi mødtes.

    Det er ærlig talt svært at forblive komplet anonym, omgivet af bloggere og en sej agent, som alle er pænt seje til stories (og instagram og blogs, naturligvis).. Så i dag blev der en story to follow på insta, og mit fjæs kom på.. Naturligvis med min tilladelse! Bloggen her har været komplet anonym indtil nu. Ja, altså bortset fra to veninder, min søster og min mand. Ellers har ingen andre vidst om det her lille eventyr. Jeg turde simpelthen ikke udgive en blog ellers. Jeg ville aldrig – aldrig havde turdet gøre det under mit rigtige navn! Hvad mon folk ikke ville tænke?

    Men nu er sagen altså den, at Christina Barré har taget mig under sin vinge, og jeg forstår det helt ærligt ikke. Hvorfor mon? Og hvorfor er de alle sammen så søde ved mig? Hvornår fortæller de mig, at det hele bare var en kæmpe prank? 

    Følelsen er ikke helt ny. Den dér følelse af, ikke at være det værd. Ikke at fortjene det. Den er faktisk gammel. Og måske er det derfor, den er så svær at komme af med. Den er helt sikkert også en del af, at jeg har gjort bloggen anonym (til at starte med). Jeg kan hverken hænge det op på en person eller en begivenhed. Jeg aner ikke, hvornår det startede, eller om det altid har været der. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde helt har følt mig værdig til det gode, der er kommet min vej?

    Derudover har jeg altid fået usandsynlig kolde fødder, når jeg har skulle præstere. Da jeg tog mit kørekort, vidste ingen det. For så var der jo ingen der forventede, at jeg bestod? Da jeg fik min hue i gymnasiet, måtte min familie ikke stå ude foran, for jeg ville blive alt for bange for ikke at gennemføre. Og da jeg gik i fødsel, vidste ingen det –  ud over de aller aller nærmeste familiemedlemmer ( som talte 4 mennesker). For tænk, hvis jeg ikke gennemførte? Eller kunne? Eller? Jeg ved det ikke..

    Derfor siges spørgsmål med ét stort forbehold fra min side. Særligt, når det er noget der rigtigt betyder noget for mig: “Jeg spørger bare for at have spurgt.. Et nej er selvfølgelig HELT forståeligt. Faktisk forventeligt. Så ja, bare glem, at jeg spurgte…” Men denne gang turde jeg altså spørge, helt straight up. Og det gav pote. I den vildeste forstand. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det eneste jeg kunne komme i tanke om var at danse. Danse med høj musik – med min mand og datter – lige midt på stuegulvet. Jeg er taknemmelig til helt op over ørerne. Faktisk kan jeg ikke helt huske, hvornår mine ører og kinder har haft en nogenlunde almindelig farve!? Og med alle de like’s på insta, som har tikket ind i dag, er jeg helt alvorligt bekymret for, om jeg ender som en omvandrende Pyrus (… med permanent røde ører, hvis du har svært ved at fremkalde et billede af ham? Men hvem har egentlig dét? Bare glem det… Ødelagde jeg den lige dér? ?)

    Bloggen bliver ved med at være relativt anonym. Jeg har ingen ambitioner om selfies eller outfit-billeder, eller at mit ‘rigtige’ navn står et sted. Jeg vil gerne bevar dette forum som et frirum fra præstationer. Men altså, folk som kender mig privat, har i dag kunne genkende mig.. Og det er helt okay. For jeg er ikke helt lige så bange længere. Faktisk er jeg en smule stolt ?  Så helt uden en story eller andet på insta, tror jeg altså ikke at jeg kan komme uden om – i min nye stol hos Confetti CPH. SHIT, jeg er heldig!

    Dette billede er altså IKKE fra i dag. Eller fra en af de andre seneste dage – hvor mine ører har været ildrøde. Jeg har op til flere billeder, som dokumenterer min pyrus-status, men det viser sig at røde ører er ikke så blog-venlige. Der er ligesom ikke noget filter de gør sig godt til… Så I må tage til takke med dette billede (i denne omgang) ? ??‍♀️
  • COMING UP »

    Slackersøndag og let DIY-lysestage

    LÆS OGSÅ

    • Når jeg går rundt om bjerget som katten om den varme grød…
    • I anledningen af lille juleaften: En DIY-julekugle ❄️
    • Jeg har det ikke hårdt.. Tværtimod!

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in