• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    MORLIV, Tirsdagens tip · 1. maj, 2018

    Tirsdagens tip: Tudekiks virker(!)

    Jeg vil ikke sige, at det er det bedste ved at have fået et barn. For barnet er jo ked og har måske endda ondt. Men det er altså en øjenåbner. En påmindelse. En rar reminder om, hvordan prioriteterne hænger sammen. Jeg taler naturligvis om, når ens barn er sygt…

    … Når sygdommen rammer, så er det som om sløret for mine øjne løftes for, hvad der helt og aldeles har førstepladsen. Hvad det vigtigste er. Og hvad der er knapt så vigtigt. Som når man trykker udløserknappen halvt ned på et kamera, og fokus lige pludselig står skarpt. Igen. For jeg ved det jo godt. Men i alle de ting, der kalder på opmærksomhed i en lidt for travl hverdag, så kan det blive glemt. Men ikke, når sygdommen banker på. Så står det så lysende klart.

    Og jo, jeg bliver træt. Jeg er træt. Så træt, at jeg lukkede øjnene og faldt ægte i søvn, siddende, da hun i halvandet minut stod på egne ben, og gik rundt. For første gang i dage. Så træt, at jeg blot manglede at finde ét billede frem for at kunne udgive mit planlagte tirsdagstip, men ikke orkede. Så træt, at jeg ikke helt kan mærke, om jeg er sulten eller mæt. Men også så træt, at jeg føler, at jeg ægte har brugt mig selv. At det er ‘sådan det er at være mor’. På den helt ægte “jeg har været i krig”-måde. Haha. At jeg har én tjans nu, som slår alle andre i mit liv hjem. Og det er på en eller anden måde en befrielse. En lettelse. En følelse af mega stor mening. En følelse af, at have fået en titel, og nu være kaldt til tælling og stå ret. Og dét gør mig sådan helt skør stolt.

    Men al den træthed. Den har altså overvældet mig i denne omgang. Måske fordi vi endelig havde fået vores nattesøvn igen, smagt søvnens søde smag. Og at søvnen med sygdommen (for en stund(!)) er taget fra os (igen)? Måske bare fordi jeg også er lidt ramt? Jamen, så tag dog en tudekiks, tænker du måske. Og det er sjovt, du siger det. For det er lige netop, hvad jeg har gjort. I alt dette, så er der særligt én ting, som jeg synes jeg er virkelige god til. Det at ‘belønne’ mig selv (når et øjeblik til den slags viser sig). Eksempelvis handlede jeg ekstra lækre snacks ind i går – snacks, som jeg i skjul eller helt åbentlyst (afhængig af humøret) går og kværner. Et MEGA stort rør chokoladekiks er eksempelvis forsvundet fra jordens overfalde. Tudekiks, ville nogen måske kalde det. Men jeg synes nærmere, at sådanne lækre sager holder tårerne fra døren. I hvertfald, hvis der tales om tårer, som ikke er glædestårer. For sygt barn såvel som ‘because you’re worth it’-kiks får mig til at sætte pris på store som små ting. I et nyt lys. Og dét kan jeg godt knibe en lille tårer over her lige før sengetid.

    Nu sover hun. Hvis det går som de andre dage, er der ca. 20min. til hun vågner igen, og så kalder nattevagten. Så jeg vil skynde mig i bad. Et varmt og langt bad. Eller så langt som jeg tør.. Måske jeg tager en kiks med derud 🙂

  • COMING UP »

    Inspiration til forårs/picnic-ønsker

    LÆS OGSÅ

    • Tip: Genbrug glas og shine dem op med hvid tusch
    • Tirsdagens tip: hjemmelavede shorts..
    • I dag har jeg…

    Comments

    1. Julie says

      8. maj 2018 at 14:48

      Sikke et fint indlæg! 🙂
      Det er alt for længe siden jeg har været forbi din gode blog, men med en baby på nu 11 uger er der ikke meget tid til overs. Indtil nu har hun bare sovet sovet sovet, men de sidste par uger har hun powernappet 20-30 min af gangen – på de gode dage. Så jeg spiser en del “tudekiks” i øjeblikket. For selvom hun er verdens sødeste og man ikke ville bytte det for noget, så ER det bare hårdt at være på 24/7. Jeg er ked af at høre, at I har været ramt af sygdom. Rigtig god bedring til jer!
      Kh Julie

      Besvar
      • Stay Strange says

        10. maj 2018 at 20:47

        Hej JULIE.

        Først og fremmest undskyld det sene svar. Når der er nogen der kommenterer herinde, dukker det ikke op som en meddelelse. SÅ jeg har overset din kommentar indtil nu.

        Altså, jeg har sådan tænkt på, om alt er gået godt, og at du jo måtte have dig et lille barn nu. Og være blevet moar. TILLYKKE!
        Det er virkelig dejligt, at du trods søvnunderskud har lyst til at kigge forbi. Jeg fornemmer, at vi har haft behov for samme slags ‘tudekiks’, og på én eller anden måde føles det hele lidt lettere af, at tænke på, at jeg ikke er alene. At være i samme båd på en måde. Så tak for dét 🙂

        Jeg sender jer alle de bedste ønsker og varme. Jeg håber snart at søvnrytmen vender lidt <3

        Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et selvstændigt arbejdsliv sammen, mens jeg bor småt.
    Designer strik her: @nakedknit
    💌 sarah@lundtoft.dk
    Læs mere her 👇🏽

    Det bedste ved at have malet hele vores leverum gu Det bedste ved at have malet hele vores leverum gult er, at det næsten altid ligner, at solen skinner. Også på dage, hvor den slet ikke gør det. 

Ps. hvor mange efterår skal man gennemleve, før man stopper med at blive overrasket over, hvor mørke dage faktisk kan blive på denne tid af året? Sku spørge fra en ven. 

#diyhome #compactliving #nordicliving
    For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de før For 6 år siden (nærmest på datoen) slog jeg de første masker op til, hvad jeg håbede, blev til en bh. @angelkirkegaard og jeg mødtes virtuelt over den første prototype, da anden bølge af corona kom buldrende, mens vi prøvede os frem og udvekslede noter om garnkvaliteter og pasform. Måske vi endda havde besluttet os for navnet @nakedknit. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig. Men nok ikke, at jeg 6 år senere ville sidde på vores eget strikkekontor på Nørrebro og strikke i glimmer.
    Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet Jeg voksede op på landet. Og jeg havde ikke regnet med, at mine naboer i byen en dag ville ende med at strikke glimmertoppe til mig.

Da jeg var barn, fik vi altid at vide, at man kom hinanden mere ved på landet end i byen. I byen ved de nærmest ikke, hvem deres naboer er, sagde de. Sådan var det bare.

Og det er sandt: vi skåler ikke over hækken, for der er ikke nogen hæk. Til gengæld løber vi ned i gården, mødes på caféen eller biblioteket. Vi bor ikke bare side om side, men også oven på, under og lige overfor hinanden. Og efterhånden er flere af mine naboer blevet til venner. På gaden siger jeg hej til mindst lige så mange mennesker her på Nørrebro, som jeg gjorde i min barndomsby.

Og nu har en af dem strikket en glimmertop til mig.
    En business er ikke en baby. En business er en bu En business er ikke en baby. 
En business er en business, Baby 🤎
    I weekenden holdt vi vores første designworkshop, I weekenden holdt vi vores første designworkshop, @angelkirkegaard og jeg. Det var seriøst så fedt, at jeg knap har ord endnu. Men vi gør det igen til januar, og flere gange endnu næste år. (For januars workshop er allerede udsolgt). Niv mig i armen for et arbejdsliv.
    5 økonomiske greb, der var med til at give mig mod 5 økonomiske greb, der var med til at give mig modet til at kaste mig ud i at være selvstændig fuld tid. For ja, det føltes som at kaste mig ud fra en 10-meter-vippe. Og jeg er højdeskræk.
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in