Jeg er virkelig et osteøre. Som i at hvis jeg skulle vælge tre ting på en øde ø, så ville jeg alvorligt overveje ost som én af de tre udvalgte sager. Oij, hvor jeg er glad for den slags spise. Dén slags madkærlighed kombineret med en enormt stor iver efter ikke at lade noget som helst mad gå til spilde, er ophavet til dagens tip. De fleste ostespisere kender nok den irriterende følelse af, ikke at kunne skære den sidste del af osten tyndt nok… “Der er jo mere ost, men ikke helt nok til, at jeg kan skære en skive af”-oplevelsen, som på så mange måder er utilfredsstillende..
Det er hér tirsdagens tip kommer ind i billedet;
- Skær din ost fra den mindste side ?
På den måde får du mest muligt ud af din ost.
Uddybende forklaring: Hvis du køber en almindelig rektangulær skæreost, så start ‘naturligt’ i den ene ende. Den ende, som er mindst. Når osten er så tilpas lav (eller kort), at højden er mindre end den først-skårne side, vendes osten om, så du skærer fra dén side (som altså var højden først). (Husk naturligvis at skære kanterne og evt. bunden af, før du høvler løs.) Når du kommer tilpas langt ned fra denne vinkel, kan du igen vende osten, og skære fra den mindste flade. Og sådan kan du blive ved. Indtil der praktisk talt ikke er noget tilbage. Og dermed heller intet spildt ost til overs. Samme princip kan overføres til alle oste uanset form.
Husk blot; den mindste ‘side’ er den, du skærer fra.
Et slags tip til tippet: Tynde skiver er lettere at skære med den form for osteskærer, som er sort på billedet overfor, synes jeg. Ved brug af denne ostehøvl, har jeg en oplevelse af, at jeg får flere skiver pr. ost. Jep, jeg sagde jo, at jeg var osteentusiast 😉
Rigtig god tirsdag derude.
Må den være fyldt med lige den mængde ost, du kan lide.
Kærligst S
Du er i øvrigt altid velkommen til også at følge mig på Bloglovin’ og Instagram ,
hvis du har lyst til den slags.
Skriv et svar