forårftw

Denne mandag er altså lidt særlig. Solen skinner, der dufter af forår, og i går var vi på årets første picnic. I en park. Uden jakker på. Det var rart. Og jeg er stadig lidt høj af det. Det er rart. Når nu solen er kommet, går det op for mig, hvor meget jeg har savnet den. Hvor meget den giver mig. Jeg undrer mig slet ikke over, at mange har troet på solen som en gud. Den giver jo så meget liv og næring og energi. Jeg kan lige så stille mærke, at mine tankemønstre tager et lille twist. Jeg får en smule boblen indeni. Alt er muligt (igen). Jeg er blevet grebet af optimisme. Jeg købte for eksempel en milkshake på vej til kontoret i morges. For ja, det er da det nye sundt med flødeskum på toppen.. Og foråret skal jo fejres(!) For ih, åh, uh, hvor kan jeg nu nå alt. Gøre alt. Indtage alt. Verden ligger for mine fødder. Sådan føles det lige nu. Uden at jeg da vil erobre den. Og så alligevel. Jeg vil til at gøre noget af alt dét der er gået i hi i mig de sidste par måneder. Til at gøre LÆS MERE