Vi er lige nu ved at få transformeret vores 2-værelses lejlighed om til en 3-værelses! YAY.
Inde fra soveværelset lyder der hamren, banken og saven. Vi er på vej.
Det lykkes. Vi får et ekstra rum. Inden babys ankomst. Vi når det, men har også langt igen. Som min tilstand er, må jeg intet bære eller gøre af overanstrengelse. Så jeg gør, hvad jeg kan. Jeg skriver lister, planlægger og opdaterer lister. Løber stærkt med logistikken. Og beder om hjælp, ikke mindst. Og så opvarter jeg. Haha. Som jeg elsker det; i ægte husmoderstil. Tilbyder håndværkerne kaffe, går efter kage (jep, hjemmebragt ikke hjemmebagt), og drømmer videre om, hvad der kan ordnes som det næste.
Og ja, så sorterer jeg i møbler, tøj og ting. Flere ting skal ud.
NU skal vi få os det hjem, som jeg har drømt om så længe. Lige her.
Vi er on a roll, og jeg vil så nødig lade mig distrahere, for jeg vil så gerne nå i mål.
Til endeligt og permanent at kunne slå fødderne op. Og være landet. I min rede <3
Så bær over med mine pauser herinde. Jeg vender tilbage i en mere rolig udgave af mig selv. Det tror jeg på.
Husk, at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.
Skriv et svar