Jeg elsker nye begyndelser. De er så barmhjertige og håbefulde. Og hvad rimer bedre på en ny start end en hjemmelavet DIY-familiekalender til væggen? Ikke ret meget i min bog. Og første dag her efter efterårsferien føles som en ny begyndelse. Særligt efter en god, rar og opladende ferie, som jeg faktisk synes jeg fik i sidste uge.
Her er mit bud på en DIY-familiekalender:
Herhjemme har jeg printet familiekalenderen ud i A3-format for et endnu større overblik. Layoutet dur dog til hvilket som helst opretstående A-format.
Jeg har her kombineret en kalender- og madplanen i ét. Kalenderen har jeg sat i en glasramme. På den måde virker glasset fuldstændig som et whiteboard, og der skal kun bruges ét print til alle (årenes) uger. Til at skrive derpå kan man enten bruge en whiteboard-tusch eller en posca-pen, som jeg bruger. Designet af familiekalenderen har jeg holdt helt simpelt, fordi indholdet som regel ikke er særlig simpelt med fire menneskers planer i ét ark;) Arket kan du downloade ved at højre-klikke på fotoet ovenfor.
Rigtig glædelig ny start her midt i efteråret.
Må det være godt mod dig og mig.
// S
Ps. Hvis du er mere til en separat madplan, kan du se mit bud på henholdsvis en madplan her og en ugekalender her.
Skriv et svar