Jeg er landet. Lige her på vores ferie. Vi er fløjet til sydens sol. Lige nu er de andre på en rundtur i det lokale. Jeg selv sidder og nyder et glas danskvand, en lille skål chips, og har spidse ører mod døren. Kan det passe, at hun faldt i søvn så hurtigt?
Da jeg så mig selv i spejlet i den spanske lufthavn for en 5 timer siden, blev jeg forskrækket. Forskrækket over min trætte hud, mine rander under øjenene og mit filtrede hår. Jo, jeg havde da godt mærket trætheden, de ustyrlige lokker, som jeg havde ignoreret og den hovedpine, som har stukket sit hovede frem de sidste dage. Men at det ligefrem havde sat sig som et mærkat på mit ansigt, havde jeg ikke overvejet. Da jeg så mig selv i spejlet, så jeg de sidste ugers hændelser. En masse bekymringer, tårer, undersøgelser, koordinering af jobrunding og fest. Og ikke mindst den hektiske spidsen til, som så ofte præger en tid op til en rejse.. Men nu er vi landet. Jeg er landet. I mere end én forstand. Jeg tror, jeg bliver siddende lidt længere.
Husk, at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.
Skriv et svar