Siden bloggens start, har jeg fra tid til anden praktiseret dét at lave collager af ønsker eller inspiration til (købelige) sager. Men der er sket meget de sidste 2,5 år. Med mig. Men måske ikke kun med mig? Det virker til, at flere og flere går op i at handle bevidst og forbruge mindre. Mig deriblandt. Jeg er mig faktisk farligt bevidst om mine indkøbsvaner. Eller mangel på samme.. Jeg sætter det nemlig meget højt – ikke at købe ‘for meget’ og at købe så ‘bevidst’ om muligt. Jeg vil eksempelvis hellere lægge mine penge et sted, hvor der er færre kilometer i produktet og flere (ordentligt) betalte hænder involveret. Og ikke mindst, hvor miljøet er for øje samtidig. For at undgå at købe ‘for meget’ vil jeg altså hellere købe sager, som holder godt og i længere tid.
Heldigt for mig går flere og flere firmaer og producenter op i det samme, som jeg netop har beskrevet. Og i denne tid er det måske endnu vigtigere at give et lille shout out til de virksomheder, som jeg synes gør det godt. Fordi vi snart har påskeferie.
Og fordi vi skal passe på hinanden og vores lille klode ?
Photo credit:
- Dette fine fjerpuslespil (apropos søndagens DIY-indlæg) har længe stået på min ønskeseddel. Og det er som om, at denne påske kalder endnu mere på puslespil, ikke? Og med to små børn tror jeg nok, at dét er et indkøb, som kan nydes i lang tid ?
- Noget af dét der dagligt får mig til at smile herhjemme i vores lille lejlighed, er vores planter som spirer på livet løs. Og mange gartnerier og blomsterhandlere lider eftersigende under vores lockdown. Og mange tilbyder også levering helt ekstraordinært. Så måske påsken er anledning til, at et par nye planter flytter ind? Denne fra greenify er meget fin, synes jeg.
- Måske en lampe ikke er det ‘grønneste’ indkøb, men denne lampe fra det mindre danske mærke ATYM er én, jeg kigger langt efter – som prikken over i’et til vores nye læse/skrivebordshjørne, måske?
- Hvis ikke tiden bliver til hverken puslespil eller læsetid, så håber jeg i det mindste at få mulighed for at bage lidt brød henover påsken. Til at forskønne og ‘forgrønne’ hæveprocessen drømmer jeg sådan om nogle ‘cotton covers’ fra HAPS NORDIC.
- Laøhlé er et relativt nyt bekendtskab for mig. Men jeg har fulgt dem med et vågent øje, siden jeg fik øje på dem. De har så meget fint og bæredygtigt. Særligt dette sæt kunne jeg flytte direkt ind i – og bo i i ugevis. (Igen meget passende for lockdown-påsken.)
- Jeg håber sådan, at påsken bringer en masse strikketid med sig. Og apropos at bo i ting, ville jeg gerne flytte permanent ind i denne sweater no. 3. fra My Favorite Things – Knitwear. Og mange andre strikkedesigns fra fine Louises hånd. Så leder du også efter et nyt strikkeprojekt til resten af lockdownen, er der meget meget fint at finde hos hende.
- Den sidste ting, jeg sådan håber på, at påsken vil bringe mig, er lidt selvforkælelsestid. Den trofaste læser vil vide, at jeg er stor fan af Miild. Jeg fik deres serum i julegave, og den er virkelig god. Men meget mere fra Miilds pleje- og make up-serie måtte godt flytte ind og forsøde min lockdownpåske lidt ekstra.
Er der mon noget særligt I drømmer om for den kommende påske?
//S
Skriv et svar