• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    For resten · 15. september, 2019

    For resten.. #8

    For resten..

    .. kan jeg ikke sige sneakers uden at tænke på Snickers. Chokoladen, altså.

    .. er mit råd mod sneakers/snickers-forvirringen, at jeg siger “sneaks” i stedet. Og så bliver jeg i tvivl om, om man overhovedet bruger den slags ‘slang’ om sneakers, eller om det bare er oppe mit hovede, at det lyder ungt og slang-agtigt.

    .. er Snickers faktisk en af de chokoladebarer, jeg bryder mig mindst om. Og jeg er ellers virkelig glad for chokolade og chokoladebarer.

    .. føler jeg, at min hud og mit hår ser ældre ud fra dag til dag.

    .. blev den følelse uden tvivl forstærket voldsomt af, at jeg læste, at der ingen cremer findes, som kan kompencere for manglende søvn.

    .. har jeg opdaget, at min manke har groet sig to lange grå hår, og jeg bilder mig ind, at de ser helt krøllede ud.

    .. kommer talemåden “der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget” til sin ret i den sammenhæng. Hvis altså jeg får ret. Jeg har jo altid ønsket mig krøller?

    .. føler jeg mig efterhånden klar til at fylde 30. Jeg mener bare; to børn? (Og grå hår?)

    .. har jeg i virkeligheden altid drømt om at blive en relativ ung mor, så på den led er det lidt vemodigt at fylde 30. For man kan vel ikke kalde sig ’ung’ på den anden side af 30. Kan man?

    .. ELSKER jeg fødselsdage. Det var bare dét. Det måtte have et punkt for sig selv.

    .. måtte min mand stoppe mig i en samtale med min datters pædagog den anden dag. Min begejstring for min datters fødselsdag var løbet af sporet. Han havde ret; jeg blev ved og ved og gik i rille af ren begejstring..

    .. tænker jeg tit over, hvor heldig jeg er, at min mand er så god til at give mig plads og sætte mig på plads. Haha.

    .. føler jeg mig lidt som en bjørn, som er ved at gå i hi. Jeg trækker mere og mere indendøre, pakker mig ind i uld, lag på lag, og bruger langt de fleste timer på blot at være hjemme. I vores hule..

    .. bliver jeg samtidig enormt høj på efterårsduften, som er i luften, når man kommer udenfor disse dage.

    .. er min søn begyndt at sove længere lure. Eller. Begyndt = de to sidste dage. Jeg er vel optimist? #dontletmejinxit

    .. føler jeg mig af den grund som NY. Som en ny slags mor, et nyt (mere kreativt) menneske, og langt mere huslig (NYT!).

    .. er listen over idéer til, hvad jeg kan fylde de næste mange lure ud med, gået hen og blevet uoverskuelig lang. Jeg diskuterer med mig selv om, om det er dumt at blive så ivrig efter at producere, skrive, lave, gøre ting, når jeg nok egentlig havde godt af også lige at sidde og stene lidt, slappe lidt og nyde at kunne.. holde barsel, sådan som man ser det i filmene..

    .. gad jeg godt, at denne tid blev ved længe endnu.

    .. er jeg i tvivl om, om jeg har nævnt, at min barsel faktisk bliver ved. Vi har besluttet, at jeg holder vores dreng hjemme til han mindst er 1,5. Han er 9 måneder nu..

    .. kommer jeg derfor nok til at skrive en del mere herinde over den næste stykke tid.

    .. håber jeg sådan, at den idé er ok med jer ❤️

  • COMING UP »

    Sådan står klaveret nu

    LÆS OGSÅ

    • Gør-det-selv-løsninger til vores smalle gang
    • Tip: Fra sommerferierester til DIY’s
    • Tirsdagens tip til at holde sit skrivebord rent

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et hjemmelavet (arbejds)liv
    og et lille hjem sammen..
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men alt Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men altså.. jeg spillede ustyrligt meget Tetris på min lommeregner i gymnasiet 🫰

#småhjem #livetpåfemte #compactliving #opbevaring
    Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* *kig efter et Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* 
*kig efter et stk fjollet vink

Men ærligt, jeg kan ikke stoppe med at skrive eller tale om indretning. Det her var det korteste jeg formåede. Men dén her vinkel på indretning løsner mig og de praktiske irritationer op hver gang - også når jeg har allermest sommerklaus ⛱️

Og det gør også, at jeg går til de praktisk (lets be honest) nogle gange lidt besværlige og tidskrævende projekter med et andet overskud. For jeg er ved at give form ikke bare til et hjem. Men til vores liv. Og wauw, der følger en ekstra tank energi med den tanke. I hvert fald for mig. 

Har du par ‘indretningsbriller’, du vender tilbage til igen og igen?

#småhjem #compactliving #livetpåfemte #thescandinavianhome indretningstips
    Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at v Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at vi ville sove på gulvet. Men vi mente det. Og vi mener det stadig. 

For den store (ikke så store 140-seng) føltes som spild af kostbar plads i vores 2-værelses lejlighed. Sengen stod som ét stort stempel af rummet - her er en seng, her er et soveværelse. Og det er jo fint, hvis et rum er et soveværelse. Men vi ville gerne bruge rummet som soveværelse om natten og stue om dagen. Så. Nu sover vi på gulvet. Og om dagen hænger vi madrassen på væggen. (Og ruller vores topmadras under vores store sofa, hvor den ikke kan ses. På den måde skal vi ikke rede sengen op hver aften.)

Det føles som om vi både har fået vores stue og vores soveværelse tilbage. Det er så fedt! Og så er jeg ret vild med dagligt at blive mindet om, at der ikke er nogle møbler man ‘skal’ have i sit hjem. Det bestemmer man heldigvis selv. Den slags autonomi kan jeg godt lide. 

Men jeg fornemmer, at det ikke er for alle 😅
Ville du kunne sove på gulvet? 

(Reklame, da jeg modtog Hooked (en væghængt sovesofa-seng) i gave sidste år på egen forespørgsel. Tak for den, @karup_design) 

#småhjem #soveværelse #compactliving #livetpåfemte
    .. og på en måde er det en slående timing med, at .. og på en måde er det en slående timing med, at jeg sådan har lyst til at dele mere af både op og ned fra det lille hjem 🙃

#småhjem #livetpåfemte
    Farver på det sidste 🎨 Farver på det sidste 🎨
    1) sku spørge fra en ven 2) det her er et ærligt f 1) sku spørge fra en ven
2) det her er et ærligt forsøg på at lade være 
Kys
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in