For resten..
- .. har jeg talt utrolig meget med mig selv den sidste måneds tid.
- .. taler jeg generelt ret meget med mig selv, men er lidt flov over, at sige dét højt..
- .. sker det dog oftest, når jeg er alene hjemme.
- .. cyklede jeg på den anden side en tur den anden dag, og bekræftede højt for mig selv, at jeg da havde fået en god idé.
- .. var den gode idé julegaven til min mand. #endeligigodtid
- .. kan jeg sagtens skrive dette her, fordi han aldrig klikker herind.
- .. er jeg blevet bedre til at skrive begrænsede lister på det seneste. For min arbejdsdag, altså.
Tre punkter pr. dag er ambitionen (ud fra tesen, at lange lister aldrig nås, men realistiske lister nås..) - .. tænker jeg, at ambitionen for ferie-punkterne må være 1 punkt pr. dag.
- .. kunne dette ene punkt meget vel have noget at gøre med mad.
- .. eller at læse i en bog.. eller at strikke.. eller en drink..
- .. vinder den sidste nok.
- .. blev jeg ret så inspireret da jeg læste Emily Salomonsens juli-drømmme.
- .. bliver jeg dog ofte liiige lovlig overvældet over lange planlagte lister, som hverdagen ofte byder på. Måske er det derfor, at mit aller mest foretrukne feriepunkt er “at tage det, som det kommer..”
- .. får jeg sådan en kløe inden i brystet, når jeg bliver ekstremt testet på min tålmodighed.
- .. har jeg nærmest haft behov for antihestamin mod denne kløe den sidste måned (jf. dette indlæg).
- .. er antihestamin et ord, jeg for første gang IRL har stiftet bekendskab med den seneste måned. (..dog ikke pga. førnævnte kløe.)
- .. føler jeg mig altid liiidt ved siden af mig selv, skulle jeg komme til at sige IRL IRL #getit?
- .. er sommerferien og Bornholm ved at snige sig godt og grundigt ind under huden på mig..
- .. forstår jeg elektriske tandbørster lige så lidt som lys pålægschokolade..
- .. er det nok egentlig løgn. Lys pålægschokolade er mig helt igennem uforståeligt..
- .. har visse af mine venner indkøbt førnævnte, og jeg kom næsten anklagende til at spørge ud i rummet, hvem der dog spiste den slags af dem? #satibåsmuch
- .. kan tanken om en mørk pålægschokolade-mad på en nybagt bolle til gengæld være den ultimative motivation til at hoppe ud af sengen.
- .. er jeg begyndt at have svært ved at falde i søvn.
- .. er det rimlig tosset, når nu jeg efter næsten 5 år, endelig har fået nogenlunde mulighed for at sove om natten igen..
- .. siger rygtet, at man sover mindre og mindre med alderen.
- .. kan det være, at det blot er et alderstegn?
- .. glæder jeg mig faktisk lidt til at have et mindre behov for søvn. Hvis altså friskhed følger med.
- .. er jeg blevet for gammel til at holde mig oppe, hvis jeg føler mig træt.
- .. har jeg det som om, at min krop lige for tiden forsøger at indhente 5 års søvnunderskud.
- .. uanset hvad, må jeg nok forsøge at sove nu..
[…] har for alvor ramt solskinsøen, hvor jeg befinder mig. Her er varmt og dejligt. Men andre ord ægte shortsvejr. Så selvom jeg i sidste uge havde dømt […]