- .. for resten har disse indlæg da vel egentlig holdt sommerferie..
- .. er jeg lykkeligere over at solen i dag vendte tilbage, end jeg troede jeg ville blive..
- .. har den lykke måske også noget med gode venner, en god legeplads, et par glas rosé, en tallerken kager og en virkelig god pizza at gøre.
- .. er det ikke kun for resten-indlæggene der har holdt ferie herhjemme. Det samme har fredagspizzaen. Og Oij, hvor jeg har savnet den!
- .. har jeg en enormt stor pingvinballon hængende over hovedet i skrivende stund.
- .. var vi i tivoli i ugens løb, og jeg er lidt i tvivl om, hvem der var mest begejstret for ballonerne som kom med hjem; børnene eller deres oldemor, som gav.
- …. købte min mand en is til mig i tivoli, som var så stor, at jeg måtte spise den med begge hænder og min næse.
- .. var jeg engang på en date, hvor vi skulle spise kebab. Jeg var mere nervøs for mit madsvineri end for selve daten.
- .. giver jeg ofte børnene skylden for mine pletter på tøjet, men i virekligheden er de fleste af dem mine egne.
- .. var jeg i går alene hjemme for første gang i.. to måneder!? Det lille barn sov i gården. Men altså. Alene var jeg i lejligheden..
- .. har 1,5 time sjældent føltes så lang.
- .. opdagede jeg ugens løb, at der er usandsynlig mange vilde blomster på den nærmeste naturlegeplads, og det føltes lidt som et plaster på såret, når nu jeg ikke har sommerhushaven at gå ud i hvert andet øjeblik..
- .. ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, når sommerhuset lukker ned for vinteren.
- .. øver jeg mig i ikke at tage sorgerne på forskud.
- .. tænker jeg på, om et indkøb af en udendørsbruser vil sende et klart signal til vejret om, at jeg tror på, at det kan gentage juni/maj-successen rent vejrmæssigt.
- .. er det sidste uge af ferien herhjemme, og det føles mærkeligt, men også godt. For jeg tror faktisk på, at vores nye hverdag skal blive fin.
- .. jeg skal bare liiige have gennemskuet, hvordan vi skruer den sammen.
- .. må den blive skruet sammen kage i spandevis.
- .. kom jeg hjem med dette fad kager her til aften. Min datter og jeg gik forbi en Eid-fejring på vej hjem, og de glade mennesker kaldte os over. Jeg måtte stoppe kvinderne i at give os flere kager. Jeg kunne ikke bære flere. Jeg kendte dem ikke. Havde end ikke talt med dem. Alligevel blev de ved og ved. ‘Her, her, her, søde!’
- .. hvis bare jeg virker halvt så inkluderende og imødekommende i mødet med fremmede mennesker, vil jeg være glad <3
Skriv et svar