• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TORSDAGSTANKER · 30. august, 2018

    Den dér søvnløshed..

    Jeg har ikke sovet så godt i nat. Faktisk slet ikke godt. Det er der egentlig ikke så meget nyt i. Fortæl mig lige, er det sådan det føles at have et spædbarn (igen)? Eller nej, lad hellere være! Men, hvis jeg for de interesserede (eller for min egen “jeg bader mig i mine lidelsers”-skyld,) føles sådan cirka sådan her: Trætheden får mine øjenhuler til at udtørre. Kaffen gør blot hovedpinen værre. Hovedpinen, som ikke bare sidder i tindingerne, men i hårrødderne, og for ikke at tale om den ømme krop..

    Årsagen er ikke, at vi har fået et spædbarn, men ganske simpelt tankespind, som altså er ret knudret for tiden – tilsat en ny beboer. Den nye beboer er altså ikke et levende væsen, men larmer mere end et sultent spædbarn. Det er en affugter. Jep. Du hørte rigtigt. Klager jeg over dét? Næh, jeg letter såmænd bare mit hjerte. Og mine tanker. Og håber dermed også at trætheden forsvinder som dug for den sol, som ikke er at se på himlen længere. En affugter er flyttet ind, og skal stå og køre døgnet rundt. Grunden er, at den forhåbentlig mindsker vores vandskader. Så den kører og kører, og holder mine tanker med selskab om natten.

    Nåh, men nok om dét. Dagen er grå udenfor igen i dag, men det bliver en festdag. Det ved jeg bare. Når jeg lige får taget noget andet end gråt tøj på. Når jeg lige får hevet mig op! Jeg skal nemlig til Confettis fødselsdag senere. Og jeg glæder mig.

    Derudover var dagen i går (og)SÅ god, at jeg havde svært ved at stoppe mine tanker igen. På en “lad os lige klø på, det går jo derudaf, og vi skal nå i mål”-måde. En måde, som også kan blive lidt presset, fordi det er svært at stoppe. Stoppe tankerne, drømmene og ambitionerne. Vi fik rykket rundt på møbler til en ny planløsning – og det var som at rykke rundt i Tetris, og se om det hele gik op i virkeligheden. Og ikke bare på papiret, i korrekt målestoksforhold. So far overgår den virkelige udgave mine forventninger. Alle de bekymringer om ny indretning begynder at gå op i en højere enhed af en løsning. Forhåbentlig. Forhåbentlig falder de sidste brikker på plads i denne uge. Forhåbentlig, forhåbentligt. Så det reelle opbygningsarbejde kan begynde. Og så jeg ægte kan gå i gang med at bygge redde. Og det var nok egentlig dét jeg gjorde i nat. Lagde planer for min redde. Googlede, søgte, satte på lister og pricerunnede den.

    Pludselig slog noget andet mig;
    Jeg frygter ikke barnet, dets søvn ej heller fødslen. Jeg GLÆDER mig. Men jeg er lidt spændt på, hvordan jeg tager at blive mor til to. Hvis jeg selv skal sige det (og det gør jeg jo nu), så klarede jeg søvnunderskuddet bedre end forventet med vores første barn. Jeg gjorde mig umage for ikke at klage.(Måske lidt svært at tro med dette indlæg? Haha. Men det er sandt). Simpelthen fordi jeg ikke følte, at det hverken var nødvendigt eller relevant at klage over manglende søvn. Selvom søvnen den virkelig manglede. Men i morges slog det mig; hvad sker der, når der pludselig er to små mennesker, som potentielt holder mig oppe om natten? Kommer de til at vægge hinanden på skift? Kan jeg bevare overblikket, eller vil jeg denne gang føle mig presset til mit yderste?

    På en skør måde glæder jeg mig helt vildt til at være i den undtagelsestilstand, det er at få et lille barn. Det føles for mig lidt som at være i en krigszone (hvor død er erstattet med liv, naturligvis), og hvor alle sejl sættes ind på ét mål: overlevelse og fred i så vid mulig grad. I den bobbel af baby, ja, der blegner alt andet. Da er det som om alt i bogstaveligste forstand blændes ude. At hovedpine og værre kan ramme, ja, det er en del af pakken. Ellers ville det vel ikke føles  som en undtagelsestilstand? Sådan skal det være, lige som vabler er en del af dét at have løbet en maraton? Uden de fysiske men, har man vel ikke rigtig været der? Sidst kunne jeg godt gå for mig selv og nyde det. Tænke, at det eneste der var at gøre var at omfavne det fysiske underskud – for det meget meget højere mål. Som om følelsen af at være mor blev mere ægte af, at mærke det rent fysisk også.

    Jeg glæder mig til, at min  træthed er et “offer” for et menneske, og ikke en maskine ❤

  • COMING UP »

    Efterårssko - også til gravide fødder

    LÆS OGSÅ

    • Jeg tror, vi bliver!
    • Hende den klodsede?
    • Når jeg peger, peger mindst tre fingre mod mig selv.Når jeg peger, peger mindst tre fingre mod mig selv.

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Bor småt på Nørrebro med min familie. Har for det meste strikkepinde, en kuglepen eller en hammer i hænderne🔨 🏙
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg var træt af at tørre op efter mig selv. Så lav Jeg var træt af at tørre op efter mig selv. Så lavede en doven version af et TV-køkken. Brug det, hvis du kan. Eller lad være, hvis ikke kan. Og hvis du for længst har regner den her ud, så please lad være at fortælle mig, hvor langsom jeg er. Forstår heller ikke selv, hvorfor jeg først for nylig har tænkt på det her 🫠

#tirsdagstip #tipsandtricks
    Et lille indretningstip til de små hjem fra en væg Et lille indretningstip til de små hjem fra en vægelsindet beboer. Og ja, hjulene kan låses. Ret vigtigt. 

#livetpåfemte #småhjem #compactliving
    Min kamerarulle fortæller mig, at jeg blev lettere Min kamerarulle fortæller mig, at jeg blev lettere besat af udendørsmøblerne i Stockholm. Jeg mener bare; duplo-parasol, bladbænke og 🐚-legestativ? 🫰
    Et lille tip til festen, til sommerhuset uden opva Et lille tip til festen, til sommerhuset uden opvaskemaskine, til vinsmagningen, eller bare som pynt 🌼

#poscaoficial #staystrangediy #livetpåfemte
    Et lille drop slow morning på en mandag morgen. Si Et lille drop slow morning på en mandag morgen. Sidste år på denne tid var jeg ved at finde mine ben efter en voldsom stresssygemelding fra et andet arbejde end mit selvstændige arbejdsliv. Jeg er kommet mega langt på et år. Men er stadig i proces. Og nogle af de fysiske klokker vil nok altid bimle lidt hurtigere end før jeg blev syg. Men noget af det, jeg øver mig i at huske som selvstændig er, at jeg selv bestemmer tempoet. (Hvilket faktisk ikke er helt så nemt som det lyder, hvis man både er ok ambitiøs og kæmpe tidsoptimist 😂). Den anden dag læste mine børn historien om haren og skildpadden, hvor bogen konkluderede, at den der løber hurtigst ikke altid kommer først. Hvilket talte til mig. Jeg øver mig i ikke at arbejde hårdere / hurtigere, men smartere. Selvom min default stadig godt kan være at stå op og spurte. Så jeg øver mig i at tage en puster om morgen - en varm kaffe, tændte stearinlys og de vigtigste mål for dagen. Hvad gør du for at holde tempoet et godt sted for dig? 

(Ps. Her akkompagneret af mit yndlingsloppefund - 4 lysestager, mindst 16 funktioner. Sygt smart, jo!)
    Det er altansæson, og det her tip om kokosjord hol Det er altansæson, og det her tip om kokosjord holder stadig 🌱

#kokosjord #altanlivet #livetpåfemte
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in