• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, GRØNT HJEM, slow fashion · 24. januar, 2022

    DIY: let mulepose af stofrester

    I september lavede jeg denne mule i en 20-dages udfordring til mig selv. Udfordringen gik ud på, at jeg skulle finde på at lave én DIY hver dag. Det mest overraskende ved dén udfordring var, at det faktisk lykkedes mig at lave én ting om dagen. Hver dag i 20 hverdage i streg. Det mindst overraskende var, at jeg ikke nåede at dokumentere halvdelen af dem herinde. Heriblandt denne mulepose, som jeg siden da har brugt som strikkepose - både flittigt og ofte siden. Og derfor synes jeg nu også, at den fortjener en forevigelse herinde. DIY'en er tænkt som en strikkepose til de lidt mindre projekter, som fx. mit nakedknit-strik, men i virkeligheden kan den bruges til opbevaring eller transport af hvad som helst. Ja, endda som håndtaske? DIY-guide til mulepose af stofrester Materialer: StofresterEn symaskine m. trådEn saks Knappenåle. En sikkerhedsnål. Step-by-step-guide: Groft sagt skal stoffet klippes i tre stykker; et rundt bundstykke, en strop og et rektangulært LÆS MERE

  • DIY, HJEMLIG INSPIRATION · 17. januar, 2022

    DIY: Bullet journal vol. 2022

    Jeg har igen i år begivet mig ud i bullet journal'eriet. Ironien vil dog, at jeg først har fået ajourført min bulletjournal nu - mens min kalender er ryddet på ubestemt tid. Men en bullet journal tager tid. Eller kræver tid. Eller giver tid? For jeg har det sådan med dét, som er lavet i hånden, at det også giver en følelse af, at tiden går langsommere. At tempoet sænkes. Og dét ønsker jeg mig mere af. Samtidig med, at jeg bare virkelig holder af notesbøger, og det overblik som de kan give. Jeg har før skrevet lidt om at bruge bullet journal's som kalender her og her, så i dag vil jeg ikke gøre det for langt, men blot vise lidt eksempler fra min 2022-udgave. Jeg søger nemlig selv en del efter inspiration hvert år. Og på den har jeg også selv lidt inspiration at hente og linke til - om ikke andet til mig selv, hvis jeg skulle glemme det undervejs :) Key-siden ..indgår i min bullet journal aller først. Og jeg har holdt den ca. på samme måde som de foregående år. Keys viser, LÆS MERE

  • For resten, Store begivenheder · 15. januar, 2022

    Et nyt år, en ny start og et nyt (arbejds)liv.

    Herhjemme har vi fået vores første positive coronatest, og hvilken bedre anledning til at kigge herind? Jeg har nemlig sådan gået og savnet at skrive herinde. Og når nu jeg alligevel skal være isoleret i en uges tid eller mere, ja, så er det da oplagt at gøre dét, som jeg har sukket sådan efter. Spørgsmålet er så bare, hvor jeg skal starte? Jeg er tilbage efter nytår og jul, og mit liv ser på mange måder anderledes ud end.. det nogensinde har gjort. Deraf også den mindst aktive juletide herinde i min lille hjemmesides levetid. Jeg har ærlig talt lige skulle finde mine ben i alt det nye. Og med "alt det nye" mener jeg adskillige nye arbejdsopgaver, som meldte sin ankomst i slutningen af 2021. Jeg har nemlig - på nærmest samme tid - fået landet mig et arbejdsliv, som består af tre 'ben' (eller måske nærmere 'arme'); ét hvor jeg skriver boligartikler, ét hvor jeg indretter (i skrivende stund en børnehave) og ét hvor jeg (fortsat) designer strik til nakedknit. Og så begyndte som noget LÆS MERE

  • HJEMLIG INSPIRATION, Jul · 5. december, 2021

    TIP: Pynt op til jul – med gratis baggrunde

    For et par dage siden skrev jeg om, hvordan jeg er begyndt at pynte op herhjemme. Og siden da har julen sneget sig ind adskillige steder - og mine baggrunde er ingen undtagelse. De seneste år har jeg af flere omgange delt, at jeg har "pyntet" op på min computer- og mobilbaggrunde, og i går gjorde jeg det altså igen. På det store, vide internet findes nemlig masser af gratis baggrunde at pynte op med. Og julen er da en oplagt anledning til netop den slags, ikke? Jeg har her samlet et par bud på gratis baggrunde, som let og enkelt kan bringe julestemningen ind på computer-og mobilbaggrundene også. Photo source: 1) Luke Hodde on unsplash 2) unsplash/@joyfulcaptures 3) Jon Tyson on unsplash 4) Jennifer Burk on unsplash 5) Sinziana Susa on unsplash 6) Jessica Delp on unsplash .. og søger man rundt på eksempelvis unsplash findes adskillige bud - helt gratis og med rettighederne i orden. Bare et lille søndagsfif fra mig til jer. Rigtig glædelig weekend. LÆS MERE

  • DIY, GRØNT HJEM, Jul, Minimalisme · 1. december, 2021

    DIY: Juletræ på væggen

    I dag er det d. 1. december, og vi har været igang med at pynte op til julen i en lille uge. Jeg er virkelig glad for julen, men jeg må også indrømme, at jeg meget hurtigt synes, at det roder. Al den julepynt, som sniger sig ind alle vegne, gran som drysser og bare flere ting.. Ja, dét skal jeg altså lige overbevise mig selv om, at der er plads til. For jeg er nu mest til relativt få ting i vores hjem. Dertil kommer det, at mine børn har opdaget, at store juletræer er for fedt. Så i år har de eksplicit bedt om et STORT juletræ. Og jeg har pure nægtet. Men pludselig slog det mig, at jeg kunne imødekomme deres ønske om et stort juletræ med en samlet "ophæng" på væggen til vores julepynt. På den måde er det hele også samlet lidt mere:) Faktisk lavede jeg et lignende juletræ for et par år siden, men denne gang har jeg udvidet det, og gjort det større - med hjælp fra resttræ fra baggårdens værksted. DIY: Juletræ på væggen Materialer: Træ (-pinde/-lister) Brug hvad du har eller LÆS MERE

  • For resten, Jul · 26. november, 2021

    For resten.. #32

    For resten.. .. er det mere end en måned siden, at jeg sidst skrev noget herinde. .. er jeg ret sikker på, at ingen andre end mig tænker over den slags. .. blev jeg helt overrasket over, at det kun er en måned siden... føles det som flere måneder siden i min tidsfornemmelse. .. er det lidt som om, at jeg har været på en anden planet i den tid. .. ikke fordi tiden er løbet fra mig, men fordi der er sket så meget på så kort tid. .. har jeg blandt andet afholdt en DIY-workshop... er jeg blevet hyret som indretningskonsulent. .. er jeg også blevet skribent på sidelinjen. .. har jeg blandt andet en DIY-artikel i månedens Mad og Bolig. .. kniber jeg mig selv i armen over det hele. .. har jeg haft svært ved at sove. Måske fordi jeg lige skal finde hoved og hale i det hele. .. er julen på trapperne, og jeg er både klar og ikke-klar. .. tænker jeg en del over begrebet "tid" for tiden #punintended. .. nægter jeg at løbe stærkt. .. forsøger jeg ihærdigt at trække vejret dybt og være i den LÆS MERE

  • DIY, Efterår, MORLIV · 21. oktober, 2021

    DIY til efteråret(s ferie) med børn

    Halvdelen af efterårsferien er gået, og måske du trænger til lidt ekstra at tage dig til? Måske har du børn, som du gerne vil finde på "noget" med. Måske har du bare en weekend om lidt. Og måske trænger du slet ikke til at finde på noget at lave andet end at slappe af? Begge scenarier kender jeg alt for godt, men her er altså et par forslag til lidt aktiviteter med børn, skulle det første være tilfældet for dig :) DIY's til børn og efteråret(s ferie) Lav hjemmelavede stearinlys Hvis du er som mig, har du puttet indendørs de fleste af ugens dage indtil videre. Eller. Jeg har forsøgt at gå nogle ture hver dag, men stearinlysene har altså også været tændt her i sommerhuset og det samme har brændeovnen. Rester af stearinlys behøver slet ikke at være ren affald. Faktisk kan de på en ret enkel og sjov måde blive til nye stearinlys - støbt i genbrugsglas. Da jeg testede denne DIY første gang, havde jeg min datter med, og hun synes både det var sjovt at få lov at hakke LÆS MERE

  • DIY, GRØNT HJEM, HJEMLIG INSPIRATION, Minimalisme · 20. oktober, 2021

    DIY: Vægophæng med tørrede blomster

    Note: Dette vægophæng med tørrede blomster lavede jeg første gang i forsommeren. Men noget skete under flytningen af denne hjemmeside, som jeg ikke vil kede jer med. Summasummarum er dog, at dette indlæg gik tabt. Hvilket naturligvis er en fejl! Og hvilken bedre anledning end efterårsferien til at sende det ud i det store internet? Desværre har jeg ingen have (endnu), så jeg spirer på livet løs i min vindueskarm. Men det føles alligevel ikke helt nok. Drømmen om grønt, planter og blomster har i mellemtiden sneget sig ind alle mulige andre steder; Til den slagbænk, jeg har skaffet mig til sommerhuset, har jeg gået og luret på noget blomstret stof. Tænk sig engang. Havde jeg set mig selv i dette blomstermode for bare 5 år siden, havde jeg tænkt, at jeg da var blevet til min mor. Eller mormor <3 Ha. Men jeg kan ikke styre det, og det vil jeg gerne stå ved. Blomsterne må nemlig hellere end gerne indtage mine puder, og min væg. Og det har de således gjort nu - ved hjælp af LÆS MERE

    • « Previous Page
    • 1
    • 2
    • 3
    • 4
    • 5
    • Next Page »

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in