• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    Minimalisme, MORLIV, OM AT BLOGGE, Store begivenheder · 8. november, 2019

    Jeg ønsker mig et andet liv

    Jeg ønsker mig et andet liv, end der står ‘skrevet i kortene’. Jeg ønsker mig et andet liv, end det der forventes af mig. Jeg ønsker mig et andet liv, end jeg selv troede for bare et par år siden. Jeg ønsker mig et mere… simpelt liv. Simpelt i den enkle forstand. Simpelt i den langsomme forstand. Jeg ønsker mig et liv, hvor der er tid til mine børn. Tid til mig. Tid til mit parforhold. Jeg ønsker mig et liv, hvor “travlt” ikke er svaret, hver gang jeg bliver spurgt, hvordan jeg har det. Jeg ønsker mig et liv med ro. Med plads. Plads til at drømme. Plads til at forfølge drømme. Plads til at have børnene hjemme så meget, som vi selv synes. Det lyder måske simpelt. Simpelt i den naive forstand. Det lyder nok utopisk. Men jeg ønsker. Jeg drømmer. Om frihed til at vælge mit liv, min livsstil.

    Når jeg lufter mine drømme om et sådant liv, bliver jeg ofte mødt med skepsis, med ‘jamen..’ og ‘hvad med pengene’.. Når jeg tænker efter, er det nok ikke så meget min omgangskreds eller familie, som siger de ting, men mig selv. Mig selv som tager i forkøbet. Som antager, at det er dén respons, der vil komme. Og det er nok derfor; Derfor jeg føler, at det er forbudt. Derfor jeg næsten ikke tør sige det højt? Fordi jeg per automatik antager, at et modsvar vil komme? Fordi forventningerne faktisk mest af alt er indlejret i mig selv. Mine forventninger om, hvad andre vil tænke. Måske er det okay at ønske et mere simpelt liv?

    Hvis jeg tænker tilbage, tror jeg, at de her tanker blev kickstartet, da jeg sorterede i vores ting tilbage i vinteren 2018. #Mariekondostyle, you know 😉 Jeg gik direkte til sagen og afskaffede alt, som jeg synes tyngede mig. Alt, som var hos mig af ren pligt eller som jeg simpelthen bare ikke kunne lide, røg ud. Jeg skar ind til benet. Beholdt kun dét, som egentlig betød noget. Den vildeste ‘åbenbaring’ ved dét var, at jeg faktisk havde mig uendeligt meget, som jeg simpelthen ‘bare havde’.. Fordi jeg var blevet det givet. Eller fordi jeg havde fejlindkøbt det selv. Det ‘var bare’. Uden at jeg aktivt havde valgt det til (hverken efterfølgende eller løbende). Nej. Tingene stod i bogstaveligste forstand til.

    En sådan prioritering ønsker jeg også for mit liv. For vores familie og vores familieliv. Jeg ønsker ikke at leve et liv ‘bare fordi’ det var dét, der var lettest. Dét der lå lige for. Dét der blev mig foræret. Nej, jeg ønsker at leve et liv, som jeg og vi har VALGT. Et liv som er lige som vi drømmer om. Et liv hvor det vigtige er valgt til, og hvor resten… vælges fra. For resten er rester, som kan tynge fordi ‘det burde vi nok’ eller ‘alle andre jo..’ De rester ønsker jeg at give slip på. (Her må jeg lige indskyde at der naturligvis ER ting, som bare skal gøres – særligt med to små børn. Men måske netop derfor:) Når noget er så praktisk, som det er at have to små børn at sørge for, har jeg ikke brug for mere støj. Ikke.mere.overflødigt.fyld (!), Ikke flere aktiviteter eller praktikaliteter, som kan distrahere mig fra at fokusere på dét der er vigtigst. For mig. Og os.

    Processen omkring at sortere i mine ting, har givet mig en følelse af at være lederen af mit eget liv. En (ny) tro på, at det faktisk er mig der bestemmer over mit liv. Ordet ’empowered’ bliver ved med at dukke op hos mig. Jeg er jo den der bestemmer, hvilken vej jeg egentlig skal gå. (I modsætning til blot at følge vejen, hvor bilerne kører stærkt, overhaler og leder an.) Og på den måde er det som om, at jeg er vågnet. Vågnet efter i årevis at have løbet efter dét, som jeg troede, jeg skulle. Fordi jeg troede, at det var dét der (et eller andet sted fra) forventedes af mig?

    Men ofte er de dér forventninger, som jeg tror, at folk har til mig, ikke nogen som reelt er der. Der findes jo ikke nogen tante, som bliver skuffet over, at jeg skaffer mig af med en keramikfigur jeg fik, da jeg var 13 år gammel!? Og på samme måde er der jo ingen mennesker, som dømmer mig, hvis jeg vælger ‘ting’ fra i mit liv, til fordel for at vælge noget (og nogen!) TIL, som jeg virkelig elsker? Og hvis der var.. Hvad så?

    Jeg vil selv dømme mit eget liv. Og jeg vil dømme det FRIT!

    ​Husk at du altid er velkommen til også at følge mig på Bloglovin’ og Instagram , hvis du har lyst til den slags.

  • COMING UP »

    Inspiration til tørrede blomsterkranse

    LÆS OGSÅ

    • Må jeg spørge om noget?
    • At passe på sig selv. Uden at passe på.
    • Tirsdagens tip til let (hjemmelavet) opbevaring

    Comments

    1. Projektminimalisme says

      30. november -0001 at 00:00

      Åh! jeg sidder med de samme tanker. Det lyder så nemt, men jeg synes egentlig, at det er svært i praksis.

      Måske er første skridt bare at blive bevidst om sine ønsker, for at det så bliver nemmere med tiden. Jeg håber for dig det lykkes.
      Det er i hvert fald nogle lunde samme sted i livet jeg er lige nu ?

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Åh, hvor jeg (desværre) tror, at du har ret. Praksis er meget sværere end teorien… Men for mig ligger der også et kæmpe skridt i at blive bevidst om / sætte ord på min ønsker og drømme. Og hvis man holder drømmene for øje – ét skridt ad gangen.. Så håber jeg, at vi i det mindste nærmer os ?! Tror du ikke?

      Men åh, hvor er det dog dejligt at høre fra én som går med de samme tanker. Tak for dét. Jeg hepper på os! ?

      Besvar
    3. Laura says

      30. november -0001 at 00:00

      <3 Vigtige ord!

      Hvis fu mangler lidt mod, kan du tjekke Maj My Humaidan og/eller podcasten “Om lidt bliver her stille.

      Held og lykke!

      Besvar
    4. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Hej Laura. SIKKE nogle gode indspark. Jeg kender faktisk ingen af de to ting du nævner. TAK med tak på <3

      Besvar
    5. D says

      30. november -0001 at 00:00

      Jeg kan også klart anbefale Maj My – både bloggen og hendes podcasts. Hende og hendes families liv har i hvert fald været til stor inspiration for mig og min familie og givet os modet til at vælge en mere utraditionel, men rigtig vej for os! God fornøjelse?

      Besvar
    6. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Tak igen. Jeg har allerede lyttet til ét podcastafsnit, og har fået en masse (mere) at tænke over. Tusind tak! Det betyder virkelig meget, at høre at jeg ikke er alene <3

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in