For en god rum tid siden skrev jeg et indlæg om at indrette med et klaver. Indlægget opstod fordi det har udfordret mig at skulle indrette med og omkring et klaver. I al den tid jeg har boet selv, har et sort klaver fulgt med mig. Det jeg primært synes er svært er, at det er så stort og mørkt et møbel. Et møbel som på mere end én facon er ret bombastisk. Jeg fandt god inspiration i – nåh, ja – inspirationsindlægget, og lige nu er jeg faktisk okay tilfreds. De som kender mig ved, at den slags er en flygtig størrelse for sådan én som mig, så jeg tænkte, at jeg ville gribe øjeblikket og forevige det 🙂 Det har været en stille og langsom proces af at pusle rundt, og rykke rundt på ting omkring klaveret. For som med al indretningen herhjemme er det i evig udvikling, og jeg flytter jævnligt rundt på småting. Så hermed en lille update om, hvordan klaverarrangementet er endt med at se ud. For nu..
Desværre har jeg ingen før-billeder. Men groft sagt var der en sort stor klaverbænk, en sort større klaverlampe og ikke meget andet. Den så klassiske klaverbænk er røget sig en tur til fordel for en let, sort skammel, som vi allerede havde stående. Skamlen blender ind med klaveret i farven, samtidig med at den er ‘let til bens – i stor kontrast til klaveret. Desuden er den sorte ‘skrivebordslampe’ udskiftet med en enkel bordlampe i rispapir. Lampen og planten er med til at ‘bryde’ klaverets lidt hårdere kanter og farve. Det er i al fald mit håb og mit indtryk. (Planten er i øvrigt én af de ting, jeg jævnligt bytter rundt på – forskellige planter får lov at prøve at stå på ‘scenen’ på klaveret. Som en sangerinde der kan slænge sig på klaveret. Haha.) Ved siden af klaveret står den grå/blå stol for det meste. Stolen er en ekstrastol, til når vi får gæster. Ved at placere den dér håber jeg, at klaveret vil virke som en mere integreret del af vores stue, så også gæster føler, at man må sætte sig ved og omkring klaveret. Så klaveret ikke blot bliver en passiv del af stuen. Sidst men ikke mindst har jeg forsøgt mig med lidt billeder, som kan lede blikket opad, og lede blikket mod, hvor meget plads der faktisk er over klaveret frem for, hvor meget vægplads klaveret selv optager.
(Mon jeg har tænkt for meget over det? Haha.)
Desuden nyder jeg virkelig at kunne have et sted, hvor planter faktisk kan få lov at stå i fred for børnefingre ) Og apropos børnefingre, arbejder jeg stadig videre på det modsatte hjørne af stuen; børnehjørnet, som jeg skrev et inspirationsindlæg til her. Mit håb er, at jeg også på den front snart kan give en opdatering. Jeg skal bare liiige have regnet den sidste del ud. Og nåh ja, have ført det ud i virkeligheden. Snart. Forhåbentlig snart.
Jeg håber at weekenden er god ved jer, uanset om klaveret spiller op til dans eller til afslapning på sofaen.
Kærligst Sarah
[…] jeg flere ‘jeg skal lige finde en plads til det’-skuffer. For ikke at tale om, at klaveret blev en evig aflæsningsplads for dét som var på vej et (ukendt) sted hen. Følger man dette […]