• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY, Jul · 20. december, 2018

    Tre alternative gavebånd

    Da jeg i går fik sat mig med julegavelisten, gik det op for mig, at jeg kun manglede én gave. Dét havde jeg ikke regnet med, og det slog ærlig talt benene væk under mig. Tænk at nå i mål 4 dage før jul. Det tror jeg næsten ikke, at jeg har prøvet før. Mit største punkt på listen i dag var derfor at få indkøbt den aller sidste. Af denne gode nyhed udsprang også en iver efter at pakke gaverne ind. Hvilket altså resulterede i dette indlæg: Tre simple måder at variere gavebåndet på. (Jep, fra gavepapir i tirsdag til gavebånd i dag. Der er et vist tema kørende, hva? Kan det mærkes, at vi nærmer os jul?)

    Jeg beklager virkelig det svage lys. Hold op, det er svært at fange noget naturligt lyst lys i disse dage. Derudover lavede jeg til- og frakort i går aftes ved at lime mønstret silkepapir på pap, og tegne efter brunkage-forme..

    Egentlig er det simpelt. Jeg ville forsøge at pakke gaverne ind – uden at det blev en ‘investering’. Jeg måtte dog se i øjnene, at jeg måtte indkøbe gavepapiret, fordi vi intet havde, men gik efter det mest simple jeg kunne finde; Det gammeldags brune. Og båndet? Det ville jeg finde herhjemme i gemmerne.. Gerne i hvidt, og forskellige slags. Så der ligesom var et simpelt tema, men en vis variation også. Det er ikke vildt eller prangende, men om ikke andet synes jeg, at det var sjovt at eksperimentere i processen. Som bånd endte jeg med at bruge tykt bomuldsgarn, jeg forsøgte at tegne gavebånd (som grantræer!?) og ikke mindst at bruge stof som bånd. Noget blev mere vellykket end andet, hvis jeg skal sige min ærlige mening – som det vel er med ægte eksperimenter!? 😉 Haha. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg synes om det tegnede bånd (det så så fint ud i mit hovede?), men det brede stofbånd synes jeg overraskende godt om. Voluminøst og enkelt på én gang.

    Tør jeg spørge, hvad I synes? Og har I mon pakket gaver ind?

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip: Indram dit gavepapir

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Hårspænde med sløjfe
    • Idéer til at pynte (op til jul) med lyskæder..
    • DIY: Kurv som hylde.DIY: Kurv som hylde.

    Comments

    1. Rose says

      30. november -0001 at 00:00

      Jeg kan bedst lide det tegnede bånd! ?

      Besvar
    2. StayStrange says

      30. november -0001 at 00:00

      Ej, hvor fedt at du siger det, Rose. Måske jeg eksperimenterer lidt mere med dét næste år, så ?

      Besvar

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Der er klart ting (og plads), som jeg og vi giver Der er klart ting (og plads), som jeg og vi giver afkald på, ved at bo småt. Nogle gange fylder de ingenting. Andre gange fylder det.. meget. 

Jeg er glad for at bo, hvor vi bor. 

Men her de 5 ting, 
jeg synes er mest udfordrende ved at bo småt: 

- der skal gøres rent ustyrligt ofte. 
Nok fordi vi ligesom træder i de samme stier hele tiden. Måske også fordi jeg strikker ok meget. Og jo, det går hurtigt at svinge støvsugeren, men wauw, det trænger også ofte. Jeg elsker ikke at støvsuge. Slet ikke hver eller hveranden dag. 

- Her er så få døre, at det er svært at lukke en dør 
for at få lidt læse-, arbejd- eller bare zone-ud-ro. I en periode pressede det her mig så meget, at jeg satte et arbejdsbord op på tørreloftet, for at have et space for mig selv.

- der er ingen blinde vinkler. 
Ingen steder, hvor ting lige kan skubbes af vejen i en snæver vending. Ude af øje, ude af sind. Og her er ikke rigtigt noget ude af sind. Det gør til gengæld, at vi hele tiden holdes på tæerne ift oprydning og vasketøj, men når vi så ikke kan følge med, er det irriterende åbenlyst alle vegne.

- her er ikke plads til et juletræ. 
Egentlig tror jeg fuldt og fast på ‘hvor der er hjerterum, er der husrum’, og vi elsker at have gæster og familie forbi selvom vi bor mindst blandt vores venner og familie. Men netop julen med alt, hvad den kræver (i min bog) af stort træ, mange mennesker og plads til at dimse hver for sig og sammen - da må jeg alligevel indrømme, at vi møder en begrænsing. For alles skyld. Men. Jeg elsker jul. Og jeg ville elske at kunne hoste julen.

- her er ingen have. 
Jo, jo, det her punkt handler ikke om selve lejligheden, men de fleste, som bor småt, bor i lejlighed. Inklusiv os. Og for mig er den manglende have udenfor vores lille hjem det største minus. For 2 år siden fik vi altan. Og jeg elsker den så højt, at jeg ok ofte spekulerer på, hvor højt jeg mon ville elske en have. Så hvis jeg drømmer om at bo anderledes, er det i langt højere grad haven frem for de flere m2, jeg fantaserer om. 

#compactliving #livetpåfemte #småhjem
    .. er nok det spørgsmål, jeg oftest er blevet stil .. er nok det spørgsmål, jeg oftest er blevet stillet lige efter, at jeg i en smalltalk har forklaret, at jeg designer strik. 

Og helt ærligt, så famler jeg altid efter ordene, når jeg bliver stillet det spørgsmål. 

For: 

1) hvem er ‘man’?

2) skal vi i vores smalltalk virkelig tale om min løn? 

Det føles på en gang intimiderende og befriende.

(Nogle dage mere det ene end det andet, det kommer an på dagsformen hos mig selv.. og shopify-dagen, lets be honest.)

Well, des flere gange jeg bliver spurgt, des mere ærligt svarer jeg.

Og nu er jeg altså blevet spurgt tilpas mange gange til, at jeg også (efter langt tilløb) tør dele mit svar. 

For jeg er en sucker for ærlige svar, ærligt indhold og gennemsigtighed.

Så jeg har lavet et skriv på min gode gamle blog om, hvad svaret er <3 

Find linket i bio.
    Jeg er ikke blåøjet i forhold til at bo småt. Og d Jeg er ikke blåøjet i forhold til at bo småt. Og der er klart ting jeg savner - og hele tiden har savnet ved at bo som vi bor. Men her er mine ultimative top fem over ting, som jeg ELSKER ved at bo småt: 

- det går så fabelagtigt hurtigt at gøre rent. Jep. Den måtte komme først. For shoot, jeg ved det er et privilegium i forhold til at bo større (og måske endda med have). Og jeg tør næsten ikke sige det, men jeg gør det alligvel; Det er liiige før vi kan støvsuge, vaske gulv og ordne badeværelset på 1 time 🫣

- jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: jeg ELSKER, at vi konstant tvinges til at forholde os til og prioritere i vores ting. Jo, det er svært, og en evig proces. Men forholdet til tingene, vi har herhjemme -  som resultat af den præmis - elsker jeg: vi har ikke noget, vi ikke aktivt har valgt at have her. 

- jeg elsker, at jeg skal tænke kreativt i forhold til indretning. Jo, jeg ku da godt drømme om en ‘almindelig seng’ en gang imellem, men jeg elsker endnu højere det faktum, at vi faktisk kan trylle en sofastue og et køkken-alrum frem i vores 2,5 værelses-lejlighed i dagstimerne. 

- jeg elsker, at vi viser vores børn, at man kan få meget til at fungere med lidt 🪄

- jeg elsker de muligheder, vores hjem giver og har givet os. Uden et lille (billigt!) hjem, havde jeg ikke turde gå selvstændig (af flere omgange), vi havde ikke kunne holde vores yngste hjemme til han var 2, vi havde ikke kunne rejse, som vi har gjort, og vi havde ikke kunne høvle så meget af vores lån på et svingende indtægtsgrundlag. Vi havde med andre ord ikke kunne leve det liv, vi har gjort - og stadig gør - uden at bo småt ❤️‍🔥

For en god ordens skyld skriver jeg her: Betalt partnerskab, da sengen / sovesofaen hooked oprindeligt er modtaget som gave fra @karup_design

#compactliving #livetpåfemte #indretningsinspiration #småhjem
    Der er mange ting, jeg elsker ved at bo småt, men Der er mange ting, jeg elsker ved at bo småt, men et lille badeværelse ikke én af dem. Så i weekenden hev jeg et par spejle hjem fra lopperen ved sommerhuset, og nu spejler jeg mig til et større badeværelse 🤓

#småhjem #indretningsinspiration #indretningpåbudget #compactliving #livetpåfemte
    Okay, måske sagde jeg ikke hele sandheden i går. J Okay, måske sagde jeg ikke hele sandheden i går. Jeg vil lige så gerne øve mig i at trykke ‘post’ de næste 40 dage, som jeg gerne vil øve mig i at bruge mine hænder mere. Så i dag kombinerede jeg de to, og bøjede en bøjle til en point of view-telefon-holder. Ved seriøst ikke, hvorfor jeg ikke har prøvet det før nu.
    Jeg ved ikke om, det er mest angsprovokerende at f Jeg ved ikke om, det er mest angsprovokerende at filme den her video eller at sige mit personlige løfte højt. Men alder forpligter. Og det gør det også at være sin egen chef. Så: 

Hej til 40 dages slag for mere kreativitet i mit liv 🤝
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • Arbejdsliv / selvstændig
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in