• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TANKESPIND, Uncategorized · 19. august, 2018

    10 hurtige om mig

    Den HELT store forskel på bloggen for et år siden, da jeg startede den og nu, er naturligvis, at jeg ikke længere er anonym. Det glemte jeg helt at sige i fredags her på domænet, men det har fyldt en del i tidens løb – og gør det stadig. Forskellen på at skrive uden folk ved, at det er mig der gør det, og så at hver og én kan gå ind og læse. Den er til at føle på.

    Jeg er dog glad for det. Det er helt okay. Og det gør ærlig talt også en del ting liiidt lettere. Og har også givet mig flere at spare med og få feedback fra. Dét er win. Men tilbage til mig og mit 😉 Dét faktum fik mig nemlig til at tænke på lidt småting om mig selv, som jeg da egentlig gerne vil dele. Det er altid med sådanne indlæg, at jeg kan føle mig lidt navlepillende. Men omvendt synes jeg altid at andres lignende indlæg er sjove og letlæste. Det er nemlig virkelig befriende at opdage hvor ens og hvor forskellige vi kan være fra hinanden.. På én og samme tid. Hvor helt særlige vi er – og hvor helt igennem ens vi også er. Det er dét jeg synes at de her indlæg kan. Hurra for mangfoldighed!

    Her er lidt random info om mig:

    1. Jeg forstår ikke, at der findes mennesker, som i deres opvaskemaskine ikke lægger bestikket i kategorier. Kategoriseringer gør det så meget lettere at få plads til alle delene, og det gør desuden at bestikskuffen kan tømmes på 1,5sek. Jeg binder mig selv på hænder og fødder for ikke at sortere en bestikskuffe i en opvaskemaskine, hvis jeg ser én i uorden #barekaldmignørd
    2. Lidt i samme kategori har jeg – siden jeg flyttede hjemmefra – altid haft sorterede vasketøjskurve. Eller rettere vasketøjsposer – se min guide her. Én til 30/40 grader og én til kogevask. Jeg begriber dels ikke, at der ikke er flere firmaer som dyrker denne sorteringsmulighed (i form af vasketøjskurve med opdelt sortering), og dels heller ikke at så mange mennesker lever med en blandet kurv. Det må da være så besværligt at vurdere, hvornår man skal vaske hvad? Og når man nogensinde bunden?
    3. Helt modsat ved jeg, at jeg har lavet flere af denne type indlæg, men jeg kan hverken huske, hvad jeg kaldte dem eller hvad jeg nævnte i dem. Så måske jeg her gentager mig selv? Jeg ved ét af dem er her og her, men derudover? Ingen idé. Jeg har med andre ord ret dårlig struktur på min computer. Mit augustgoal? At rydde op digitalt!
    4. Jeg er så snæversynet, at jeg ser dét at være kræsen som et udtryk for at være en lille smule snæversynet. (Dette føler jeg, at jeg har nævnt før, men jeg er faktisk lidt flov over, hvor uforstående jeg kan være over kræsenhed. Du må gerne have ondt af min datter nu. ALT skal prøves, blev der sagt.)
    5. Det værste huslige arbejde jeg ved er at støvsuge. Lige nu har jeg strenge ordrer fra min læge om ikke at gøre den slags. Jeg har lidt ondt af min mand, men jeg må også ærligt indrømme, at jeg nyder at være fritaget fra den del af husholdningen.
    6. Hvilket minder mig om, at jeg altid var meget uforstående overfor robotstøvsugere. Indtil vi fik et barn. Nu er det den vildeste drøm! Jeg tror bare, vi har for mange dørkarme og for små rum til, at det giver mening?
    7. Desuden er min yndlingsbeskæftigelse i hjemmet at vaske tøj. På maskinen. Sikke en winner-tjans! Den melder jeg mig altid frivilligt til! (Årsagen er simpel: Det er jo ‘arbejde’ som kræver minimalt af mig. Ét tryk på maskinen, og den klarer det hele. Jeg er vild med det!)
    8. Jeg så billeder fra de første døgn med min datter den anden dag. Nu? Er jeg skruk med stor mave på ❤
    9. Den anden dag blev jeg mødt med et “det er da lige opover med dig, hva…?” Af en person… som vel at mærke ser mig HVER dag. Det var sødt ment, og jeg grinte. Men ja, jeg er stor. Og er egentlig helt ok med det. Lige nu i al fald.
    10. Hvilket minder mig om, at jeg, siden jeg selv har prøvet at være gravid, har haft lidt ondt af de, som først rigtig viser en mave den sidste måned eller to. Jeg mener bare, al den lovin’ man får fra verden? Alle de ‘tillykke’r’ og småltalks. Og ikke mindst folk, som rejser sig i bussen. Tak. Ja TAK, siger jeg bare.

    Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

  • COMING UP »

    1 år. 1 år!

    LÆS OGSÅ

    • Post ferie-status
    • Hjemmepasser, husmor, hjemmegående.. Kald mig, hvad du vil.Hjemmepasser, husmor, hjemmegående.. Kald mig, hvad du vil.
    • Et sted eller et hjem?

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in