• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    TORSDAGSTANKER · 12. juli, 2018

    Jeg er måske lidt ømskindet

    Jeg er måske lidt ømskindet. Det ved jeg faktisk, at jeg er. Særligt nu. I mere end én forstand.Mit maveskind strækker sig nemlig. Lige så stille, mere og mere. Begge gange jeg har været i denne graviditetsproces, er der noget der overrasker mig. Det er vel mest af alt de samme ting. Ting som jeg ikke troede, jeg gik op i, eller var følsom overfor. Men som altså er ting, som jeg går op i og er (over)følsom overfor. Særligt når mit skind strækker sig. Så hvis du ser en gravid rynke på øjenbrynene, gå væk eller måske endda knibe en lille tårer. Så ved du måske hvorfor, når du har læst denne liste. (Når dét er sagt, er alle gravide lige så forskellige som ikke-gravide. Men her er i al fald mine forklaringer på mine reaktioner.) Dette er altså ikke et forsøg på at være efter mennesker. Slet ikke. Det er nærmere for at give en forklaring på, hvorfor jeg reagerer. Fordi det faktisk er kommet bag på mig selv. Så jeg forventer heller ikke, at mine omgivelser kan lure det eller vide det.Vor Herre vil også vide, at jeg selv har ‘brudt’ disse råd mod andre gravide. Særligt, når jeg selv ikke har været det. Og altså ikke har haft det lige så nærværende i min hukommelse, hvordan det føles at være i en gravids krop. Her er altså mine subjektive råd til dem der omgiver gravide:

    • Rør ikke min mave uden at spørge.
      …siger jeg, og krummer tæer. Jeg VED, at jeg selv har gjort det. Jeg er selv meget LIDT blufærdig. Meget fysisk anlagt – jeg elsker at kramme, give et klem i armen osv. Men der sker noget, når alt med et trylleslag er ude af kontrol. Og særligt min mave. Og helt særligt i starten. Nogle dage føles det som om, jeg har en stor food-baby. Andre dage føler jeg mig som mig selv (nærmest), og at baby gemmer sig. Og så er der naturligvis de dage, hvor jeg føler mig som en sumobryder. Uanset hvad, har jeg oplevet det virkelig grænseoverskridende at blive rørt på min mave. Den er jo stadig mere min end babys. Og det bliver den vel ret beset ved med. Udenpå i al fald. Så spørg. Du får sikkert et ja af mig, uanset. Men dét at blive taget på maven uden varsel, er faktisk virkelig en skør oplevelse. Og lidt en invadering af mit space. Og særligt i starten, vil jeg gerne lige gives chancen for at trække maven ind, så jeg undgår følgende…
    • Undgå kommentarer om min maves størrelse eller form.
      Måske handler det primært om, at jeg vel nærmest de sidste 10 år af mit liv har haft præcis samme kropsform. Jeg har altid vejet det samme. Altid haft nogenlunde samme fordeling af vægten. Altid passet det samme tøj. OG med ét er dét ændret. Helt og aldeles. Helt ude af kontrol. Fra altid at have været relativ slank og høj, kom det bag på mig, at jeg måtte stoppe med at veje mig under min første graviditet. Simpelthen fordi det var for syret en oplevelse for mig. Da jeg ankom til fødestuen udbrød de to jordemødre i skranken: “SIKKE en flot stor mave.” I elevatoren på vej tilbage til fødestuen (efter at være blevet sendt på en gåtur for at få veerne i gang) blev jeg spurgt, om det var tvillinger. Af en læge. Den dér følelse af, at være ude af kontrol er altså ret svær at navigere i. Let at blive usikker i, når man altid har været nogenlunde i kontrol i forhold til sin vægt. Så derfor er mit råd til alle omgivelser til gravide: Sig KUN søde og ufarvede ting. Som Hvor er du bare smuk. Tænk, at du gror et menneske eller Det er så sejt, det du gør. Du stråler. Jeg er faktisk ligeglad, om du mener det. Give me some lovin’ 😉 Og apropos ting der er ude af kontrol;
    • Kommentér ALDRIG på, hvad jeg spiser.
      Jeg mener det faktisk: ALDRIG, blev der sagt. Jeg kan mærke, at jeg føler mig som en bjørn vækket af min søvn, hvis det sker. Og det er flovt, men en meget ægte følelse. Virkelig.
      Første og fremmest gør jeg mit bedste. HELE tiden. Min største frygt er (som Petra så fint formulerede det), at der kommer én bagefter og siger, at der er noget galt med baby fordi jeg har gjort noget forkert. Jeg gør mit bedste hele tiden. Så lad være med at kommentere på mine valg. Dertil kommer det, at mange gravide lider af madlede. Sådan helt ekstremt. Og opkast også. Så når jeg endelig sætter tænderne i noget, som jeg nyder. Så hold mund. Lad mig være. Og sig ikke noget. Tal helst ikke om andet mad, hvis du kan lade være. Bare.. sssh. Bjørnen spiser. Og den skal bruge mad til at gro et HELT nyt menneske.
    • Spørg gerne… Men er det planlagt? Må man spørge om det?
      Det må man godt. Det synes jeg faktisk. For det er rart (for én som taler meget som mig) at kunne sætte ord på processen, overraskelsen og også glæden og forventningen. Alligevel må jeg indrømme, at der med spørgsmålet for mig klinger en smule… har I nu gennemtænkt det eller skal jeg have ondt af jer. Jeg ved, at det handler om mig. Det ved jeg. Fordi jeg har været så nervøs for, om mine omgivelser ville synes det var for tidligt. Om de ville synes, vi tog munden for fuld. Ikke var klar (efter deres mening). Men det klinger ved. Jeg ville personligt foretrække formuleringen er det noget I har ønsket længe eller hvordan har I det med det? Fra tætte. Alle andre må bare gerne klappe i hænderne. Haha.Jeg ved, at jeg sætter høje krav. Men nu var det jo også min liste 🙂
    • Hvis du kan: Giv et helt uforbeholdent og hjerteligt TILLYKKE!
      Der er et nyt væsen på vej. Det fortjener alverdens salut og hip-hurra! Dét er det bedste du kan. Jeg bliver jeg dybt rørt, når det sker: Et helt uforbeholdent TILLYKKE med kærlighed i øjnene!Gerne akkompagneret af et kram. Og et: hvordan har du det? All the lovin’ you can give. Det er ikke mindre skræmmende, at være gravid for anden gang. Måske er det endda mere skræmmende. Fordi der i forvejen er ét barn at bekymre sig om. Så hold lidt om mig, og giv mig støtte. Lad mig vide, at dét klarer jeg da sejt. Og sikke en god idé 🙂

    Husk, at du er velkommen til  at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

  • COMING UP »

    DIY guirlande

    LÆS OGSÅ

    • For resten..
    • Anonymitet bi(n)der ikke
    • Hvis jeg vidste, at det ville ende godt..

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    Strikker et hjemmelavet (arbejds)liv
    og et lille hjem sammen..
    Strik: @nakedknit 👙
    DIY: 👇

    Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men alt Jeg tog måske Tetris-metaforen lidt langt, men altså.. jeg spillede ustyrligt meget Tetris på min lommeregner i gymnasiet 🫰

#småhjem #livetpåfemte #compactliving #opbevaring
    Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* *kig efter et Pointen kommer til sidst. Lover 🤚* 
*kig efter et stk fjollet vink

Men ærligt, jeg kan ikke stoppe med at skrive eller tale om indretning. Det her var det korteste jeg formåede. Men dén her vinkel på indretning løsner mig og de praktiske irritationer op hver gang - også når jeg har allermest sommerklaus ⛱️

Og det gør også, at jeg går til de praktisk (lets be honest) nogle gange lidt besværlige og tidskrævende projekter med et andet overskud. For jeg er ved at give form ikke bare til et hjem. Men til vores liv. Og wauw, der følger en ekstra tank energi med den tanke. I hvert fald for mig. 

Har du par ‘indretningsbriller’, du vender tilbage til igen og igen?

#småhjem #compactliving #livetpåfemte #thescandinavianhome indretningstips
    Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at v Vores familie troede ikke på os, da vi sagde, at vi ville sove på gulvet. Men vi mente det. Og vi mener det stadig. 

For den store (ikke så store 140-seng) føltes som spild af kostbar plads i vores 2-værelses lejlighed. Sengen stod som ét stort stempel af rummet - her er en seng, her er et soveværelse. Og det er jo fint, hvis et rum er et soveværelse. Men vi ville gerne bruge rummet som soveværelse om natten og stue om dagen. Så. Nu sover vi på gulvet. Og om dagen hænger vi madrassen på væggen. (Og ruller vores topmadras under vores store sofa, hvor den ikke kan ses. På den måde skal vi ikke rede sengen op hver aften.)

Det føles som om vi både har fået vores stue og vores soveværelse tilbage. Det er så fedt! Og så er jeg ret vild med dagligt at blive mindet om, at der ikke er nogle møbler man ‘skal’ have i sit hjem. Det bestemmer man heldigvis selv. Den slags autonomi kan jeg godt lide. 

Men jeg fornemmer, at det ikke er for alle 😅
Ville du kunne sove på gulvet? 

(Reklame, da jeg modtog Hooked (en væghængt sovesofa-seng) i gave sidste år på egen forespørgsel. Tak for den, @karup_design) 

#småhjem #soveværelse #compactliving #livetpåfemte
    .. og på en måde er det en slående timing med, at .. og på en måde er det en slående timing med, at jeg sådan har lyst til at dele mere af både op og ned fra det lille hjem 🙃

#småhjem #livetpåfemte
    Farver på det sidste 🎨 Farver på det sidste 🎨
    1) sku spørge fra en ven 2) det her er et ærligt f 1) sku spørge fra en ven
2) det her er et ærligt forsøg på at lade være 
Kys
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in