Drastiske midler i brug i jagten på et mere minimalistisk liv!

Det blev en liiidt lang overskrift, men ovenpå sådan en uplanlagt blog-pause (på nogle dage, godt nok, men alligevel), må jeg jo anvende lidt dramatiske virkemidler.. Mon det bare skræmmer væk? ?

Noget af dét jeg har glædet mig aller mest til, ved at blive færdig med mit speciale, har været at kunne kaste mig ud i et projekt, som jeg har haft lyst til lige siden Mallorca.

Ja, jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at jeg har haft mig lidt af en bolig-åbenbaring. For nogle vil det måske være åndssvagt åbentlyst, men 25-øren er altså først faldet hos mig for nylig! Åbenbaringen lyder således: Måske handler vores pladsproblemer ikke om pladsen eller skabene, som vi opbevarer i, men hvad vi putter i den plads vi har?

Kort sagt landede vi i en (mildest talt) minimalistisk lejlighed på Mallorca, hvor der kun var dét vi havde brug for. Ingen fuss. Og da vi kom hjem, var det som om jeg gik ind i et hjem fyldt af ting. Jeg blev slået af, hvor mange ting vi ejer og har i vores lille hjem på 5. sal. Og hvor meget mere fedt jeg synes det er med ro omkring mig (alene af den grund, at der er så meget mindre at rydde op ?)

Få dage efter vores hjemkomst stødte jeg via Instagram på blogger og minimalist Jessica Rose Williams. Hun havde skrevet et indlæg om, hvordan hun aktivt har valgt kun at leve med ting hun elsker. Som virkelig betyder noget for hende. Selvom hun sådan én (som mig) som elsker smukke ting, og derfor har svært ved at begrænse sig. Da jeg så kiggede videre rundt på alle de ting vi har, slog det mig, hvor meget jeg faktisk ejer af ‘pligt’. Ting jeg føler jeg skal beholde. Fordi jeg har fået dem af én jeg holder af, fordi de fortæller en historie, men ikke fordi jeg holder af tingen.

Efter lidt mere læsning gik det op for mig, at Jessica er inspireret af Marie Kondos udgivelse ‘Magisk oprydning’. Og dén bog er jeg stødt på før!… I en lufthavn i LA på vej hjem fra en familieferie med kææmpe højgravid mave. Jeg tænkte (også) den gang, at jeg godt gad læse den – jeg mener, hvem vil ikke have et evigt ryddeligt hjem, sådan som Marie lover det? Men jeg slog koldt vand i blodet, og tænkte at det ikke gav mening at købe en bog, som jeg vidste jeg ikke ville få læst. Jeg skulle trods alt til at poppe min baby når som helst.

Men på grund af min ‘åbenbaring’ har jeg altså nu Maries bog hjemme fra biblioteket. Jeg er altid lidt forskrækket over folk som mener at de har nøglEN til livet (Jep, så stort slår mange det faktisk op), fordi jeg ikke tror på, at noget sort-hvidt, men mere grå, mørkegrå, blågrå, semigrå…. og hvidt. Så ja, der er ting jeg blot trækker på smilebåndet over. Overordnet set er jeg dog begejstret. Meget, faktisk. Så begejstret, at jeg nu er gået i gang med at rydde op som hun foreslår det; med tøjet. Og der er allerede røget 3 sække til genbrugen! I morgen står den på bøger, og i løbet af weekenden ting. Hvad skal det ikke ende med? Et roligt, minimalistisk og mindre rodet hjem (og hovede), måske? Man har da lov at håbe. Jeg håber, og rydder op, og rydder ud! Med fast og hård hånd.

Jeg giver klart en status igen på dén her rejse. Rejsen mod et mere minimalistisk hjem.

Indtil da kan jeg altså ikke lade være at nævne, at jeg simpelthen er SÅ glad for, at I stadig sidder med dér på den anden side af skærmene ?