Det er på tide til lidt mere juleoppyntning. Eller i dagens anledning; julebaggrunde. For ærlig talt har jeg lige skulle trække vejret dybt ned i maven efter gårsdagens pressemøde. Måske jeg bare var naiv og troede, at caféer og kulturelletiltag kunne holdes åbne. Måske jeg bare håbede til det sidste. Og selvom jeg i går proklamerede, at jeg (netop) i lyset af vores nye (delvise) lockdown, kommer til at give den ekstra gas med juleglimmeret og DIY-julepynten, så starter jeg altså et lidt andet sted. Et helt enkelt oppyntningssted, som krævet meget lidt. Faktisk ikke meget mere end et klik. Og har jeres overskud og energiniveau været på “højde” med mit i dag, finder I det måske passende.
Tirsdagens tip lyder med andre ord:
.. at pynte op til jul med (gratis) julebaggrunde på din telefon og computer.
Der er masser at vælge imellem på det store vidde internet, men her er et udvalg af mine favoritter, hvor jeg har kunne finde den ophavsmanden (eller kvinden) bag. Sørg derfor endelig for at finde baggrunden på den rette side, og eventuelt lige give dem en thumbs up for deres grafiske arbejde <3
For download; click the links below and give the artist some lovin’ <3
Photo Source: 1) the every girl 2) Nick Koutoulas 3) Monica Hibbs 4) union shore journal 5) ginger and ivory
Faktisk er det ikke første gang, at jeg pynter op på denne måde. Jeg gjorde det eksempelvis også sidste år, hvor jeg havde lidt andre baggrunde på tapetet. Hø hø… Eller. Ho Hooo..
Og med disse ord er det vist tydeligt for alle, at det er på tide at sige godnat!
// Sarah
Husk i øvrigt, at du altid er velkommen til at sige ‘hej’ i kommentarfeltet nedenfor, følge med via Bloglovin’ eller på Instagram.
[…] bliver i den lidt ‘lette’ ende af DIY-skalaen. I dag med en let hjemmelavet lysestage. Jeg varmer lige mig selv op til flere nye DIY’s igen […]