Det er tid til julehjerter!
.. december måned er her, og jeg må altså indrømme, at jeg har en lille indre kamp mellem at ville en masse og mest af alt at have lyst til at trække stikket og sætte tempoet HELT ned. Så denne DIY er opstået netop med dét for øje; en DIY (som mit hovede er fyldt af særligt op til jul) i et helt roligt, simpelt og børnevenligt tempo. Og hvilken bedre måde at skyde julemåneden i gang? Hvor håber jeg altså, at vores hjerter kan finde ro og rum til at feste lidt ekstra i denne tid, hvor meget er vendt på hovedet. Så hjemmelavede hjerter skal der til her op til hjerternes fest. I år har jeg (jo) et håb om at lave min (nye) julepynt ud af rester, som jeg alligevel har samlet mig herhjemme. Og netop i derfor skal du ikke bruge meget mere end en pizzabakke og lidt garnerster til dagens DIY-hjerte. Jep.. Du hørte rigtigt. Se bare her:
DIY-guide til de garnbetrukne julehjerter:
Materialer:
- Pap
.. fra en papkasse, pizzabakke eller andet. Men altså en lidt tykkere kvalitet pap.
En pizzabakke var, hvad jeg havde. Men sørg lige for, at der ikke er for meget snaks på, hvis du gør mig kunsten efter 😉 - Garnrester
.. des tykkere kvalitet, des lettere er det at dække hjerterne. - En blyant
- En nål
- En saks
Step-by-step-guide:
- Tegn og klip pappet ud i hjerteform(er).
.. størrelse og præcis udformning afgøres af dig. - Nu skal garnet vikles om hjertet.
Hold garnenden ind mod midten af hjertet, og begynd at vikle garnet rundt om paphjertet. Sørg for at dække garnenden i en fart, så garnet ikke glider rundt for dig. Vær derudover omhyggelig med spidser/vinger, og giv det evt. en lille klat lim, hvis garnet gerne vil glide lidt af. Men med omhyggelighed og tålmodighed kan det også klares uden lim.. Fortsæt til du synes, at hjertet har den rigtigte tykkelse og dækning. - Fastgør garnenden i ét (af de mange nedre) lag.
- Klip dernæst endnu en lille snut garn (ca. 15-25cm) af garnnøglen, tråd nålen med garnet og før garnet igennem julehjertet. Bind garnenderne sammen, så det udgør en løkke, og træk knuden på løkken ind bag dine garnlag, så den ikke ses.
- Pynt op lige hvor du lyster med dine garnjulehjerter <3
TIP: Endnu mindre julehjerter kan eventuelt laves og bruges til pynt til julegaveindpakningen eller laves sammen med børnene som ekstra julegaver til familie og venner?
.. Jeg håber, at du får en virkelig dejlig dag.
Det gør mig glad, at du læser med!
Kærligst S
[…] stoffet og de rødlige grene, pyntede jeg nogle af gaverne med disse garnindpakkede julehjerter. Jeg har i nogle år nu givet min familie et stykke hjemmelavet julepynt med som ekstra […]