Jeg har ofte taget forkerte valg. Særligt når det kommer til venskaber. Jeg har skrevet om det før. Jeg har haft det med venner, som jeg havde det med forelskelser før min mand: Jeg blev tiltrukket af de forkerte, de som ikke passede på mig. Som ikke passede til mig. Når man sådan får et barn, bliver tiden til barnet ofte taget fra tiden til venner. Naturligt nok, egentlig - ét eller andet sted skal tiden jo kommet fra. Men det har også fået mig til at tænke meget over: hvem mon falder fra, og hvem vælges til? Valgte jeg rigtigt? Når jeg ser i bakspejlet nu, kan jeg se at det faktisk betød noget for mig, hvem der reelt havde lyst til at komme og se mit lille nye menneske. Måske man tænker at man skal passe på sådan en ny mor, og holder sig tilbage, men jeg sad dér i min hormonbobel og blev enormt skuffet over dem der ikke rakte ud. Men jeg kunne jo også selv have rakt ud. For dét er blevet mere klart for mig, som tiden er gået. I hvor høj grad man selv vælger de mennesker man har i sit LÆS MERE