Et af mine første følelser af frihed hænger sammen med DIY’s. Dengang kendte jeg naturligvis ikke betegnelsen, men som 8-årig låste jeg døren indtil mit værelse. Her pillede jeg lamper fra hinanden, syede gardiner og lavede en papkasse om til et spisebord. Jeg ville prøve at indrette mig lige som jeg havde lyst til. Med de midler, jeg havde.
Jeg vidste heller ikke helt, hvordan man gjorde, men jeg prøvede. Og prøvede.
Og sådan er jeg blevet ved. Ved med at prøve, ved med at finde en enorm frihed i at kunne indrette mig, som jeg vil. Fordi jeg selv kan. Hvis altså jeg prøver længe nok. Og nogle gange spørger lidt til råds. For mig er indretning og håndværk nemlig ikke kun et spørgsmål om stil eller smag, men et spørgsmål om livsstil.
Ved selv at indrette eller (måske endda) bygge vores hjem, kan vi også skræddersy det til at passe til det liv, vi gerne vil leve i vores hjem. Og hvis ikke det er håndgribelig forandring, så ved jeg ikke, hvad er.
Lige nu balancerer jeg et liv, hvor min mand, mine børn og jeg drømmer om at at skifte vores lille lejlighed på 5. sal ud med græs under træerne og mellem tæerne. Samtidig forsøger jeg at finde en kreativ levevej. Så mine overvejelser om dette vil garanteret også finde vej herind til.
Det er dejligt, at du har lyst til at kigge med!
Her kan vi indrette os, som vi vil.
Jeg håber, du vil føle dig hjemme.