For resten..
- .. er det mere end en måned siden, at jeg sidst skrev noget herinde.
- .. er jeg ret sikker på, at ingen andre end mig tænker over den slags.
- .. blev jeg helt overrasket over, at det kun er en måned siden.
- .. føles det som flere måneder siden i min tidsfornemmelse.
- .. er det lidt som om, at jeg har været på en anden planet i den tid.
- .. ikke fordi tiden er løbet fra mig, men fordi der er sket så meget på så kort tid.
- .. har jeg blandt andet afholdt en DIY-workshop.
- .. er jeg blevet hyret som indretningskonsulent.
- .. er jeg også blevet skribent på sidelinjen.
- .. har jeg blandt andet en DIY-artikel i månedens Mad og Bolig.
- .. kniber jeg mig selv i armen over det hele.
- .. har jeg haft svært ved at sove. Måske fordi jeg lige skal finde hoved og hale i det hele.
- .. er julen på trapperne, og jeg er både klar og ikke-klar.
- .. tænker jeg en del over begrebet “tid” for tiden #punintended.
- .. nægter jeg at løbe stærkt.
- .. forsøger jeg ihærdigt at trække vejret dybt og være i den tid, som er.
- .. kan jeg godt høre, at det lyder lidt flyvsk.
- .. må jeg vist hellere skrive et helt indlæg om ovennævnte før, det giver mening.
- .. har begrebet weekend haft en ekstra sød klang de seneste uger.
- .. har jeg – apropos weekend, jul og tid – tænkt mig at afholde endnu en juleworkshop i morgen.
- .. må du gerne komme med! Det er en lille kom-sammen i min gård, hvor vi binder julekranse.
- .. jeg står for at finde alle remedier – spiselig julehygge inklusiv. Alt du skal gøre er at dukke op.
- .. hele herligheden koster 395kr og forgår altså i morgen d. 27. november kl. 10 på Nørrebro.
Skriv en mail til kontakt@staystrange.dk eller en besked på Instagram for at tilmelde dig.
Jeg håber, at vi ses <3
Skriv et svar