• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    DIY · 11. marts, 2019

    DIY: Aktivitetsstativ til baby

    Jeg har simpelthen lavet en DIY-guide til et aktivitetsstativ. Okay, det lyder henslængt og “bare lige”. Det er i sandhed noget af en sejr at nå i mål med denne guide. Mange planer, meget dårlig babysøvn og deraf besværet morsprog har gjort, at denne guide har været undervejs i uuuuger. Det ér dog relativt bare lige at lave stativet, men helt ærligt så er det faktisk et projekt fra min sidste barsel. Lige som denne puslekommode er det. Men jeg tænkte, at det da var på tide at vise stativet frem her også. Fordi den er ret så relevant for mig selv lige pt. Jep. Man er vel sin egen referenceramme..

    Hvis ret skal være ret, må jeg dog indrømme, at jeg fik en del hjælp til at lave stativet for godt to år siden. Fordi: baby. Der er virkelig også noget hyggeligt over, at have familie til at hjælpe sig med projekter til sit barn. Så hvis du ikke kan overskue det, men drømmer om et simpelt (og ikke mindst billigt) aktivitetsstativ til din baby, så kan det jo være du kan vise denne side til nogen du kender? Bare en lille idé. Haha. Hvorom alting er; her er min DIY-guide til stativet:

    Her er, hvad du skal bruge:

    • 4 firkantede pinde (2 cm x 3,25 cm) (eller én lang du skærer i fire lige lange stykker). Mine er 61 cm lange.
    • Én rundpind (min er 66 cm lang) med en diameter på 1,25 cm
    • Tyk bomuldsgarn (jeg bruger bare den tykke fra suppermarkederne – den man bruger til at binde steg eller andet sammen med).
    • En tyk nål, som garnet kan gå igennem.
    • Et lille tyndt bor og et bor med samme diameter som rundpinden.
    • 4 perler (jeg brugte træperler)

    Andet:

    • En boremaskine
    • En saks
    • En sav
    • Eventuelt lidt sandpapir

    Fremgangsmåde:

    • Først sættes et mærke 5 cm fra toppen af hver firkantede pind. Mærket skal side på den side som er bredest (3,25 i mit tilfælde).
    • I hver af de fire pinde bores nu et hul på størrelse med rundpindens diameter med centrum i mærket.
    • I den anden ende af hver pind bores et lille hul 20,5 cm fra dén ende – også midt på den brede side.
    • Tag nu rundpinden. Sæt den igennem to af de store huller (og dermed to firkantede pinde). Brug eventuelt en hammer, eller hold dem ned mod gulvet som modstand. De skal presses nedover, så de i sig selv bliver holdt fast og ikke glider rundt.
    • Gør det samme i den anden ende af rundpinden, så der nu er to ben i hver ende af rundpinden.
    • Klip nu to lige lange tråde af bomuldsgarn. Mål gerne rigeligt (ca. 50cm).
    • Tag én snor til ét sæt ben, og før garnet igennem de to små huller fra indersiden af stativet. Sæt nu en træperle i hver ende af snoren, så snoren holdes fast i hullerne. Sørg for, at knuderne der holder perlerne på snoren er meget stramme (og store – så måske flere knuder oveni hinanden), så perlen ikke ryger af igen. Du må ikke lade perlen kunne slippe af. Gør det samme i den anden side af stativet.
    • Sørg for, benene har den bredde mellem sig, som du ønsker. Jeg foretrækker, at der er 26-29cm mellem hvert snor-hul – set i forhold til stabilitet og højde på den vandrette tværstang.
    • Stil nu stativet på jorden. Hver af de fire ben hviler nu på et hjørne.
    • Tegn nu en streg fra dét hjørne af benet, som ikke rører jorden, og vandret med gulvet, og sav efter denne streg (så det hjørne som stativet først hviler på skæres væk).
    • Slib eventuelt enderne og alle andre lidt skarpe kanter let med sandpapir, så dit barn ikke kan rive sig.
    • Monter nu hvilket som helst legetøj på stativet.

    God legelyst ?

    Ps. Husk endelig, at du er velkommen til at stille spørgsmål eller kommentere nedenfor 🙂

  • COMING UP »

    Hel og i stykker.

    LÆS OGSÅ

    • DIY: Viskestykke-/Håndklædeholder
    • Struktureret hverdag i glas og ramme
    • DIY-kalenderlys

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in