• Bloglovin
  • Email
  • Instagram
  • SARAH STRANGE

    DIY OG ET LANGSOMMERE LIV?

    • DIY
    • Minimalisme
    • TIPS
    • Om

    HJEMLIG INSPIRATION, indretning · 25. oktober, 2018

    Inspiration til børneopbevaring

    Ha. Dén overskrift lyder næsten som om, jeg har tænkt mig at opbevare mine børn i skuffer og skabe.. Men sandheden er, at jeg simpelthen er for træt til at finde på en smartere mere entydig én. SÅ now be it.

    TÆNK! For bare en måned siden troede jeg aldrig, at vi ville nå hertil. Og nu er vi her. Her hvor de fleste ‘skal klares’ på listen har sig et flueben, og alle de sjove ‘er fede at få klaret’ står i kø. Vi har nu 3 værelser i vores hjem, og i går fik vi endda døre lavet, så den kan lukkes. (Det har været en kamp jeg ikke vil belemre jer med). Som beskrevet i mandags, prioriterer jeg løbende, og jeg har blod på tanden. For når nu der ikke er så meget ‘kedeligt’ håndværkerkoordinering længere, men udfoldelse af idéer som har ligget gemt, ja, så kan jeg næsten ikke stoppe mig selv. Hvor meget når jeg mon inden jeg popper? Faktisk skal jeg lidt holde mig selv i nakken for ikke at blive til en væddeløbshest… Næste prioriterede punkt er dog en ‘indretningsopgave’, som jeg endnu ikke helt kan gennemskue, hvordan vi smartest løser.

    Det drejer sig om… opbevaringen af legetøj!?

    For selvom vi sorterer ud og sorterer ud, ja, så må jeg jo bare sige, at et menneske ikke kommer uden ting. Eller. Det er jo ikke sandt. Et barn fødes rimelig nøgent. Men i vores del af verden går vi ret meget op i at putte dem i tøj (fordi vejret forlanger det), at have (for meget?) legetøj, barnevogn og tæpper. For bare at nævne lidt. Og med snart to små menneskebørn på adressen, så er der altså ikke kommet færre ting. (Ha. Jeg startede med at tænke, at det da let kunne klares – vi havde jo det hele fra første runde!? Jojo, men noget er blevet slidt op. Noget har været gemt langt væk på loftet, og jeg har glemt hvor meget det egentlig fylder (som en lift), og så fylder ting til to børn (naturligvis) mere end ting til ét barn. Fordi de ganske simpelt har forskellige behov.)

    Summasummarum er, at jeg savner at kunne pakke børneting og -sager VÆK. Sådan helt væk og afskærmet. Bevares, det ville være kedeligt, hvis ikke man kunne se, at der bor småbørn. MEN. Bare så mit hovede og øje kan få lidt ro, når også børnene er gået til ro. Da vi var på Mallorca i efteråret (sidste år), havde lejligheden sådan et par lave skabe, hvor vi dedikerede ét til børnesager. Der var noget vildt befriende over at kunne åbne/lukke afhængig af tid på døgnet. Jeg arbejder udfra en lignende model lige for tiden.. Jeg skal bare liiige gennemskue, hvordan det smartest gøres i vores stue. En anden ting, jeg har taget med mig (efter at have arbejdet i institution i flere år) er, at det er smart at have opbevaringen inddelt i kategorier; én til bamser, en til tegnesager, en til bøger osv. Men hvordan vi lige klarer den, ja, det er jeg stadig i proces omkring også. For hvor mange kategorier er der egentlig, og hvor mange skal være i børnehøjde?

    … Jeg nærmer mig da en mere og mere specifik idé. Særligt efter at have lavet nedenstående moodboard:

    Photocredit: 1, 2, 3, 4, 5

    1. Jeg har længe haft et virkelig godt øje til karlekammerskabe. Åh, jeg synes der er noget Emil fra Lønneberg-idyl over dem. Og så har jeg indtryk af, at man vil kunne proppe ret så meget i dem. Dog frygter jeg også, at de er svære at organisere overskueligt, og også at det vil fylde for meget i vores stue, hvor der i forvejen står et stort vitrineskab.
    2. Hvis det helt stod til mig, ville jeg organisere legesagerne i flet, på åbne hylder og i naturfarver. MEN. KUN at gøre dét tror jeg ikke vil holde i længden. Jeg tror at kurve på den måde er for svære at holde orden i… For hvem ved, hvad der er på bunden? Og hvad med alt det der ikke passer ned i de fine små kurve? Men måske det er et forsøg værd? Jeg synes i al fald det ser meget meget fint ud.
    3. Idéen om opbevaring kombineret med siddeplads er jeg (selvsagt) fan af. At det derudover er i børnehøjde og afskærmet i skuffer, tror jeg vil gøre det let at holde orden..
    4. Men måske jeg hellere skulle kominere åbne hylder og noget afskærmet opbevaring? Det synes jeg nemlig ser virkelig fint ud.
    5. … Eventuelt komineret med et bord/en hylde i børnehøjde?

    Rigtig god (sen) torsdag aften til jer!

    Kærligst S

    Husk, at du er velkommen til at følge mig på Instagram eller Bloglovin’, hvis du har lyst.

  • COMING UP »

    Tirsdagens tip til uldent (under)tøj

    LÆS OGSÅ

    • At male træ eller ikke at male træ?
    • Hvis jeg skulle pynte op til halloween..
    • Inspiration til preggotøj (som også kan bruges uden mave)

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM..

    FØLG @sarah.stay.strange

    sarah.stay.strange

    @nakedknit
    designer, skriver og gør-det-selv 🤸🏻

    Men der er stor forskel på at være noget og at gør Men der er stor forskel på at være noget og at gøre noget. 

Den største kunst er dog at modellere opgaverne og måden jeg arbejder på til den jeg er. Så jeg trives bedst. Udvikler mig. Udfordrer mig selv. Og bliver ved med at have lyst og mod på det. 

Jeg har tænkt meget over forskellen på at vide, hvad man vil lave, og at vide, hvordan man gerne vil leve.

Jeg ved godt, hvad jeg laver. Jeg strikker. Jeg designer. Jeg skriver opskrifter. Jeg driver en lille virksomhed.

Men hvordan jeg gerne vil arbejde, har jeg brugt længere tid på at finde ud af.

Hvor meget skal der være plads til fordybelse?
Hvor meget skal jeg egentlig arbejde?
Hvornår er en arbejdsdag god?
Og hvordan sørger jeg for, at det kreative bliver ved med at være den sjoveste del af arbejdet? 

Jeg er stadig i proces. 

Men en ting, jeg har fundet ud af er, at selvom proces kan føles frustrerende at være i, er det også den del af mit arbejde, jeg holder så mega meget af - at alt hele tiden kan modelleres. Både hvad jeg laver og hvordan jeg gør det.
    Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv e Noget af det mest udfordrende ved mit arbejdsliv er, hvor meta det er. Jeg er min egen ansatte og min egen chef. Og mit chef-jeg har vurderet at mit ansat-jeg trives bedst ved at komme ud og blive luftet hver dag, at have en ‘arbejdsplads’ som jeg kan lukke døren til og gå hjem fra. Et sted hvor momsen, møderne og det kreative fokus både kan slippes fri og parkeres. Og tænk engang. Pludselig ud af det blå blev vi prikket på skulderen og så snart malingen er tør og døren er sat i, så flytter vi ind på vores eget kontor; mit chef-jeg og mit ansat-jeg, og alt garnet 🐻
    For et par år siden var jeg sikker på, at vi skull For et par år siden var jeg sikker på, at vi skulle flytte.

Ikke fordi jeg ikke kunne lide vores hjem eller det at bo småt. Men fordi jeg pludselig - og meget overdøvende - begyndte at savne noget, vi ikke har: at kunne gå direkte ud i noget grønt.

Og så fik vi en altan. 

Den er ikke stor. Men den gav mig noget, jeg havde mere brug for, end jeg anede; Luft. Lys. Og overraskende meget himmel.

Jeg savner stadig det grønne. 
Og med min kærlighed til altanen, er det også blevet tydeligt for mig, hvor meget jeg elsker det grønne. Planterne. De små spirer. Alt det jeg kan få til at gro frem, og som gror frem helt af sig selv. Seriøst, det er jo magi!

Men jeg er meget bevidst om, at jeg måske ikke behøver det hele på én gang. Og at jeg prioriterer på vejen derhen:

Dét at bo småt og billigt blev ikke bare et vilkår, men et meget bevidst valg om at give os selv den frihed, som kommer med økonomisk frihed og tryghed - midt i at jeg prøvede noget ok shaky af; at bygge mit eget arbejdsliv op. 

Og den økonomiske ro der følger med det at bo småt heroppe på 5. sal, har været enormt afgørende for, at jeg har turde prøve mit frie arbejdsliv af på så mange måder:

Frihed til at arbejde på den måde, jeg gerne vil.
Frihed til at have børnene hjemme de første år.
Og også frihed til ikke hele tiden at skulle have mere. Men at tænke; hvad er det bedste liv for os. Lige nu. 

Og lige nu tænker jeg:
Vi bliver lidt endnu 🤍
    Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk Jeg bliver seriøst lige begejstret hver gang; tænk, at planter kan lave plantebabyer så let? En uge er alligvel også en rekord herhjemme. Og med det her vejrskifte, men de mange lyse timer stadig, er det måske perfekt timing for at stiklinge-amok? Jeg synes i hvert fald det kalder på grøn begejstring indenfor. 

Denne gang lavede jeg stiklinger af vores ‘mølplante’ - som vel egentlig skulle hedde anti-mølplante, fordi den eftersigende holder møl væk. Om det virker, ved jeg ikke. Men livrem, seler og en plante og alt det der. Nu håber jeg bare, at stiklingerne kan stikke i vejret i deres jordpotte, så de bliver klar til at flytte hjemmefra og med ind på vores nye kontor om et par uger 💚

#urbangardening #livetpåfemte #compactliving
    August kom, og august gik. Jeg elsker den friske August kom, og august gik. 

Jeg elsker den friske start efter sommeren. Men i stedet for at sætte afsted med 1000 km / t, forsøgte jeg at have speederen halvt i bund for at nyde det sidste sommer lidt ekstra. Alt imens jeg skiftede sommertøjet ud med malertøj, planterne ud med stillinger, havde klaus i lejligheden, plantede altanen til og indtog et kontor så småt. Her på bagkant føler jeg mig bagud på anden dag i september. Men det er nok regningen og den evige balancegang; hvor findes det perfekt tempo, hvor jeg kommer afsted og ud over stepperne, mens jeg er til stedet og nyder lige nu samtidig? Jeg ved det ikke. Jeg arbejder på det, mens jeg arbejder på at komme i mål med kontoret. Snart. Men. Sikke mange ting der alligevel skete - i den tid august var her. 

Kontoret in the maling 🌪️

🚲🚲🚲

Altanen fra himlen. Og kuren mod min post-ferie-5.sals-klaus. 

Min farmor har strikket mig en top 🩶

Stiklinger løs. 

Hjemmekontoret anno august 2026. 

Altanlove!

Kan smage lag på lag-sæsonen. 

Kill them with kindness, siger de. Jeg siger: dette er mit modsvar til duerne på vores altan.

🎪💡

Har jeg nævnt, at jeg er en sucker for lister?..

.. og planter ? 

Tak til august for alt det du kom og var 🌱
    Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller Jeg har aldrig bygget noget, hængt noget op eller repareret noget uden at ende med at føle mig enormt empowered af det. Jeg kan føle mig topfrustreret undervejs, men slutresultatet er altid, at jeg føler vores hjem og jeg selv er vokset - til at være mere og kunne mere end jeg troede. 

Så når jeg bygger på vores hjem, bliver det så håndgribeligt at de fleste rammer - fysiske og ikkefysiske - er modellerbare. Og i den proces formes jeg selv og min oplevelse af, hvad jeg selv kan også. Et lille opgør med ‘det kan man ikke’ eller ‘det skal man ikke’ og en hyldest til ‘jeg sætter mit spejl som jeg vil’ og ‘når jeg kan det her, gad vide hvad mere jeg kan, hvis jeg prøver.’ Og wauwsa det er en fed følelse! 
Og det var over and out fra lidt mandagsempowerment herfra ✨🫢
    Følg..

    KATEGORIER

    • DIY
    • For resten
    • HJEMLIG INSPIRATION
      • Efterår
      • GRØNT HJEM
      • indretning
      • Jul
      • Minimalisme
      • Påske
      • slow fashion
    • Ikke-kategoriseret
    • KLIMA
    • TANKESPIND
      • MORLIV
      • OM AT BLOGGE
      • Store begivenheder
      • TORSDAGSTANKER
    • TIPS
      • BILLIGE TRICKS
      • fredagsfif
      • Tirsdagens tip
      • Ugens genudsendelse
    • Uncategorized
    • Underholdende underholdning
    • weekend mode

    est 2017

    SARAH STRANGE

    ARKIV

    Copyright © 2026 Sarah Strange / Theme by Eclair DesignsGenesis Framework · WordPress · Log in