Glædelig glimmermandag. Selvom vejret da indtil nu er ret gråt og ikke særligt glimrende.
Men mandagen bliver god, det tror jeg. Det synes jeg, at de har for vane at blive, faktisk. I dag er det endda påskeferie for de fleste, og det betyder, at der er en helt særlig ro over gaderne i København. Måske er her altid lige så stille før klokken 10, men for mig føles her roligt og mindre trafikeret. Lidt som om jeg har det for mig selv. Som om byen er min alene. Og det har jeg tænkt mig at udnytte.. Tage dagen i mit tempo. Gå ud og spise frokost et nyt sted (med min mand, som har ferie). Lege at jeg også har lidt påskeferie ?
Og apropos påske, så fik jeg da lavet mig et par ægte glimmer-påskeæg i går. (‘Da’-ordvalget får det til at lyde så nonchalant og lige til. Haha. Det var det også da jeg kom i gang, men altså, hvor har jeg taget tilløb længe. Falden i søvn på sofaen, spiste æg og en vågen datter har gjort, at det vel nok har været i kalenderen et par uger, før det nu reelt blev til et udlevet projekt. Men NU er det sket. Og det har jeg optur over!) Altså, det var lettere og sjovere end jeg troede. Særligt var det hyggeligt at puste æggene. Jeg fik nemlig hjælp af min mand, som viste sig at være særdeles ferm til det. Modsat mig. Ej, hvor jeg kæmpede. Haha. Men når jeg trods alt kunne, så kan alle (!)
Se bare her, hvordan de endte:
I slipper naturligvis ikke for en lille DIY-go-through til det lille påskeægsprojekt…
Det skal du bruge:
- Æg
- Nål
- Et par tændstikker
- Lidt sytråd
- Lim (Jeg anvendte flydende hobbylim. Men spraylim eller andet kan også bruges)
- Glimmer (jeg købte den mest finkornede jeg kunne finde i en boghandel)
- (Evt. æggebæger og staniol)
Sådan gør du:
- Prik hul i begge ender af ægget – hullet skal være stort nok til at en tændstik kan gå ned i det.
- Pust æggemassen ud. Pust godt til, men pas også på, at skallen ikke knækker.
- Vend bunden i vejret på ægget (så den brede ende er nederste). Jeg fandt det lettest, hvis jeg placerede ægget i en staniolbeklædt æggebæger. Så det blev holdt på plads, og jeg havde frie hænder. Men man kan også blot holde ægget i sine hænder. At have avis eller andet under er dog en nødvendighed. Glimmeret kommer overalt ?
- Beklæd/smør den brede ende af ægget med lim. Du vælger selv, hvor langt op ad ægget du vil have limen. Des højere oppe, des mere glimmer på æggene ?
- Drys glimmer hen over ægget, hvor der er lim på.
- Lad limen tørre.
- Knæk en stump af en tændstik, og slå en knude omkring den med en sytråd.
- Før tændstikken ned i æggets øverste hul. Pinden vil sætte sig på tværs, så du nu kan hænge ægget i tråden.
Har I, der læser med, mon påskeferie nu?
Sig endelig til, hvis I har spørgsmål eller inputs ?
Jeg eeeelsker at høre fra jer. Særligt på en lidt stille mandag ?
Skriv et svar