Tre alternative gavebånd

Da jeg i går fik sat mig med julegavelisten, gik det op for mig, at jeg kun manglede én gave. Dét havde jeg ikke regnet med, og det slog ærlig talt benene væk under mig. Tænk at nå i mål 4 dage før jul. Det tror jeg næsten ikke, at jeg har prøvet før. Mit største punkt på listen i dag var derfor at få indkøbt den aller sidste. Af denne gode nyhed udsprang også en iver efter at pakke gaverne ind. Hvilket altså resulterede i dette indlæg: Tre simple måder at variere gavebåndet på. (Jep, fra gavepapir i tirsdag til gavebånd i dag. Der er et vist tema kørende, hva? Kan det mærkes, at vi nærmer os jul?)

Jeg beklager virkelig det svage lys. Hold op, det er svært at fange noget naturligt lyst lys i disse dage. Derudover lavede jeg til- og frakort i går aftes ved at lime mønstret silkepapir på pap, og tegne efter brunkage-forme..

Egentlig er det simpelt. Jeg ville forsøge at pakke gaverne ind – uden at det blev en ‘investering’. Jeg måtte dog se i øjnene, at jeg måtte indkøbe gavepapiret, fordi vi intet havde, men gik efter det mest simple jeg kunne finde; Det gammeldags brune. Og båndet? Det ville jeg finde herhjemme i gemmerne.. Gerne i hvidt, og forskellige slags. Så der ligesom var et simpelt tema, men en vis variation også. Det er ikke vildt eller prangende, men om ikke andet synes jeg, at det var sjovt at eksperimentere i processen. Som bånd endte jeg med at bruge tykt bomuldsgarn, jeg forsøgte at tegne gavebånd (som grantræer!?) og ikke mindst at bruge stof som bånd. Noget blev mere vellykket end andet, hvis jeg skal sige min ærlige mening – som det vel er med ægte eksperimenter!? 😉 Haha. Jeg kan ikke helt beslutte mig for, om jeg synes om det tegnede bånd (det så så fint ud i mit hovede?), men det brede stofbånd synes jeg overraskende godt om. Voluminøst og enkelt på én gang.

Tør jeg spørge, hvad I synes? Og har I mon pakket gaver ind?

(Visited 6 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *