Tirsdagens tip til at folde mælkekartonen..

Om tirsdagen har jeg tradition for at udgivet et såkaldt tirsdagstip her på bloggen. Et sådant tip karakteriserer jeg som praktisk, økonomisk, æstetisk eller ressourcemæssigt ‘smart’. Gerne lidt af det hele. Og dét er dagens tip på sin vis også. Lidt af det hele 🙂

Den anden dag fik jeg forklaret min 2-årige at kartonen til mælken hedder en.. ja, karton.
Og næste dag stoppede jeg op da jeg igen igen skulle folde et par stykker sammen til skraldespanden; Det slog det mig, at jeg aldrig fik vist min måde at folde mælkekartoner på sådan helt rigtigt.

Derfor tillader jeg mig i dag at genudgive et ellers allerede udgivet tirsdagstip:

Fold dine (mælke)kartoner som en skjorte.

I dagens anledning har jeg simpelthen begivet mig ud i noget nyt. Det føles på en måde som at hoppe fra en høj vippe. For det er noget jeg aldrig har prøvet før, men har haft lyst til længe; at filme lidt videomateriale. Og nu skete det simpelthen.

Se guiden til at folde en mælkekarton her:

Ser den ikke fiks ud, den mælkekarton? Haha. Ved at folde kartonen sådan, sparer du plads i din egen skraldespand. Og fylder mindre i affaldscontaineren. OG som bonus slipper du for at løbe lige så mange gange ned med skraldet.

Rigtig god tirsdag til jer derude.

Du er i øvrigt altid velkommen til også at følge mig på Bloglovin’ og Instagram , hvis du har lyst til den slags. Ja, og nu også på youtube 🙂

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *