Tirsdagens tip: Ønskesedlen som både er let og æstetisk

Er jeg den eneste der er blevet overrumplet over det manglende lys? Lyset er som lige før skumringstiden, og tillagt vintertiden, ja, så føles det næsten som om solen sket ikke når at stå op.. I lyset deraf, er jeg simpelthen endt med hermed at udgive to indlæg i streg som er jule-relaterede. Tænk sig. Og vi er endnu ikke trådt ind i november (🙈) Det er lige før – kun lige før – at det er en skændsel. Jeg giver skylden på mit snarlige baby-hi og ikke mindst min vejrets kalden på julelys.

Hvem ved, måske er jeg ikke den eneste, som i år vil forsøge (for en gangs skyld) at være på forkant med ønskesedler? I al fald vil jeg i dagens anledning dele mit tip til, hvordan jeg vil forsøge at gøre netop dét.

Her er tirsdagens tip: Koordinér og del ønsker online. Eksempelvis vha. “ønskeskyen”.

Der er mange måder at koordinere og dele ønsker på: Et godt (og gammeldags?) worddokument, En PDF-fil, et skema, en collage eller google docs…? Ønskeskyen har jeg eksperimenteret lidt med på det sidste, og jeg synes at den kan noget. Den er nem og hurtig at oprette, den deles let, ønsker reserveres smart, og så (bedst af alt, hvis du spørger mig) sætter den ønskesedlen op som en slags billedcollage. Jeg synes altså med andre ord både æstetikken, praktikken og også økonomien (den er gratis) spiller! Et vaske ægte tip, hvis du spørger mig.

Det eneste minus jeg kan komme i tanke om er, at den fungerer væsentlig bedre på computeren/tablet end på en mobil. App’en eksisterer, men de gange jeg har forsøgt mig med dem, ja, så er der altså noget med felterne, som skrider lidt skørt rundt. Men det er ikke noget stort problem for mig, for jeg holder uanset hvad af, at styre ønsker fra computeren (der er lissom mere plads 😉 )

Det var hermed denne grå tirsdags tip. Mon I er i gang med at skrive ønsker ned også?

Rigtig god tirsdag til jer!

(Visited 7 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *