Tirsdagens tip: Færre folder på dugen

Okay, okay. Godt nok skrev jeg et mandagsindlæg i går, men hele dagen har jeg alligevel gået og bildt mig selv ind, at jeg havde god tid før det blev tirsdag. Well. Det er tirsdag i dag. Og den faste læser vil vide, at dét betyder et tirsdagstip. I dagens anledning vil jeg dog komme med en udvidelse af et tip, jeg har givet før. Vi skal lige i gang efter ferien, ikke? Og så er det altid rart med tips, som kan anvendes til forskellige ting.

Jeg nævnte det allerede i går; jeg var nostalgisk på forhånd. I dag løb tiden ligesom bare afsted, som den jo ofte gør det, når man er én voksen til flere børn. Men én ting havde jeg tid til at være lidt nølende og dvælende ved; at pille vores efterhånden ret så beskidte dug af vores bord. Jeg havde helt glemt, hvor hyggeligt og festligt her bliver af at smække en dug over bordet. Så det var ikke med min gode vilje, at den skulle vaskes. Dén største ting, som dog før i tiden har holdt mig tilbage fra at bruge en dug er, at jeg ikke orker at stryge mine duge. Og jeg er simpelthen ikke omhyggelig nok med tørringen eller foldningen af dem, til at jeg undgår et væld af krøller. Og det er netop dét dagens tip skal handle om;

Tirsdagens tip lyder således:

For at undgå en krøllet dug og at stryge dugen, kan følgende gøres: Bred din dug ud over bordet. Fyld en lille sprayflaske (eller forstøver) med lunkent vand og spray vandet ud over folderne på dugen. Stræk nu dugen over bordet, så folderne rettes ud. Og Wupti – på kort tid vil dugen have langt færre krøller!

.. måske du allerede har gættet, at tippet er en ‘fætter’ af mit tip om at udbedre krøller på tøj med varmt vand på spray. Tippet har jeg før nævnt her og her

Med håbet om, at dagen har været god ved jer;

Rigtig glædelig tirsdag <3

// S

(Visited 11 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *