Rolig underholdning til (jule)pauserne

Det er søndag aften, og EJ, hvor weekenden her på mange måder har været tiltrængt. Jeg har hostet og hakket i mere end 3 uger nu, og det har været sværere end nogensinde før for mig at give sygdommen sparket. Ja, faktisk lader det lige nu til, at jeg af al hosten har trykket mig et ribben eller to.. Haha. Shoot en dosis smerte og smertestillende, jeg kører mig i disse dage. Derfor er det yderst relevant at tale om lidt (rolig) underholdning. Og hvem ved, måske nogle af jer også har et par rolige sofaaftner i sigte til den slags?

  1. Marriage Story – en film på Netflix. Okay, det er liiidt snyd med denne, for jeg har faktisk kun set starten af den, men jeg er bidt og sætter resten på så snart jeg har trykket ‘udgiv’ her. Jeg mener bare, med Scarlett Johansson og Adam Driver i hovedrollerne, kan det vel kun gå relativt godt?
  2. Podcastene vokser og vokser på mig. Lige for tiden synes jeg dog, at jeg trænger til at høre noget liiidt mere roligt og ikke-larmende, så jeg tyr oftere til podcasts, hvor der ikke er for mange stemmer, men hvor det handler om et lidt afgrænset emne, som får mig til at reflekterer selv. Som The Robcast med Rob Bell (Særligt 1. afsnit “One thing” har jeg hørt flere gange).
  3. The Crown (serien om Dronning Elisabeth på Netflix). Om man er royalist eller ej, så må jeg simpelthen bare sige, at denne serie har lært mig mere om international politik end samfundsfag på B-niveau i gymnasiet gjorde. Ha. Og så er jeg vild med tempoet og portrætteringen af, at være landet i et liv fuld af ansvar.
  4. Et kig bagom “Alene hjemme”-klassikeren kan man få i “Film vi er rundet af…” på Netflix også. Omend den (modsat The Crown) er bygget MEGET amerikansk og bom-bom-ba-da-bum-tji-op, så synes jeg altså at det var ret sjovt at se, hvordan én af mine julefilmsfavoritter blev til.. på trods af og på grund af..
  5. I år har jeg indtil nu næsten hørt mere “ny” musik end gammel. Altså ‘nyt’ for mig. Eksempelvis er jeg stødt på John Mclaughlin’s “The Christmas EP” – via Mille Emilie – og Rend Collectives “Campfire Christmas”..
  6. Mit håb er helt klart, at jeg får mulighed for at sætte mig med lidt DIY’s . Jeg elsker dem jo.. Hvem ved, måske en ekstra engel eller julekugle skal kreeres?
  7. Sidst men ikke mindst håber jeg, at nå ind forbi tivolis juleudstilling. Bare til en lille bitte gåtur.

Hvad mon du håber at få tid og ikke mindst ro til, her i den sidste del af december?

// Sarah

.. fra en decemberdag, hvor solen rent faktisk kiggede frem..

(Visited 12 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *